Storkonflikt i Norge:

Vrede mod chefernes grådighed

af Mette Christensen

I hele maj måned var der stor politisk aktivitet blandt arbejderne i Norge. De norske arbejdere var vrede og ville have mere i løn. Hele 64,3% stemte nej til overenskomsterne, hvilket blev et ydmygende nederlag til cheferne og LO-ledelsen.

Støtten til strejkerne var meget stor. Hele 54% mente, det var rigtigt at stemme nej, og de samme mente, at kravet om lønforhøjelse var det vigtigste.

Kunne have vundet mere

I stedet for at tage udgangspunkt i vreden fra arbejdspladserne, stod ledelsen af strejken i LO-formanden Hågensens skygge.
Kravet om 3 kr. mere i timen var også alt for lille. Arbejderne vandt dog dobbelt så meget som dette, men de kunne sagtens have vundet meget mere.
Arbejderne var klar til kamp og gejsten var helt i top.
Konflikten var præget af voldsom vrede, efter at en række erhvervstopper har modtaget skyhøje summer i gyldne håndtryk.
Kontrasterne mellem de få rige og det udsultede velfærdssystem og de dårlige lønninger fik endelig bægeret til at flyde over for de norske arbejdere.

Solidaritet og sammenhold

Arbejdere på hoteller, bryggerier og vagtselskaber var i strejke. Mange arbejdere begyndte efterhånden at organisere sig i fagforeningerne, i takt med at strejkerne blev større og større.
Denne storstrejke i den private sektor førte til at norske kapitalister tabte 1 mia. kr. om ugen, og de kom med trusler om tabte kontrakter til levering i udlandet.
Men verdens største fagforbund - tyske IG-Metal - nægtede at være strejkebrydere for de norske kapitalister. Det viser hvad virkelig solidaritet handler om - at arbejdere over hele verden står sammen mod cheferne.
Strejken har givet vigtig inspiration til de offentligt ansatte, der nu strejker mod de elendige overenskomstforslag.
Storstrejken viser, hvem der har magten til at forandre samfundet og knuse den globale kapitalisme.


Strejker og uro i Kina

af Peter Kjær

I den nordlige by Liaoyang strejkede tusindene af statsansatte metalarbejdere, for at få udbetalt løn, pensioner og penge til fyrede og pensionerede arbejdere

De besatte rådhuset og hovedvejen ind til byen.
Politiet arresterede tre, men protesterne tvang autoriteterne tilbage. Resultatet blev, at staten lovede at udbetale lønnen, og de arresterede blev løsladt uden nogen straf.
Ved Beijings Universitet begyndte en ulovlig demonstration som svar på en studerendes voldtægt og drab.
En demonstrant sagde "I har fremprovokeret en af vores søsters dø. I bruger penge på jeres kontoer, men I er parate til at ofre de studerendes sikkerhed."
Omkring 2000 studererne blokerede administrationens lokaler. Dagen efter krævede 500 politichefens afgang.
Samme aften piftede 2000 studererne universitets vicepræsident ned ad talestolen.
Strejker og protestaktioner i det statskapitalistiske Kina er et resultat af tilpasningen til de 'frie markedskræfter'.
Vesten er også meget interesseret i at lukke Kina ind i WTO, for at få adgang til det kinesiske marked.
Overklassen i Kina vil tjene på denne tilpasning, mens arbejdere og studererne vil være taberne, ligesom man har set det i de østeuropæiske lande.


England:

Sejr til 'Røde Ken'

af Paul Langhoff

Den venstreorienterede kandidat, Ken Living-stone, vandt en overbevisende sejr ved borgmestervalget i London den 4. maj. De fleste af de i alt 57,9 % stemmer kom fra gamle Labourvælgere.
På den måde fik de vist deres utilfredshed med New Labours nyliberalistiske politik.

Valget er et massivt nederlag for New Labour generelt, og et direkte slag i ansigtet på partiets leder Tony Blair.
New Labour tabte en række lokalvalg i de øvrige engelske distrikter og det kulminerede den 4. maj, hvor den uafhængige "røde Ken" stillede op til borgmesterposten.
Det skete i protest mod Tony Blairs ønsker om en mere markedsvenlig kandidat til borgermesterstillingen.
Selvom Ken Livingstone er både venstreorienteret og antikapitalist, så skal der fortsat øves et folkeligt pres for at styre ham videre mod venstre.


Tilbage
Socialistisk Arbejderavis Juni 2000