Storkonflikt i Norge:
af Mette Christensen
I hele maj måned var der stor politisk aktivitet blandt arbejderne i Norge. De norske arbejdere var vrede og ville have mere i løn. Hele 64,3% stemte nej til overenskomsterne, hvilket blev et ydmygende nederlag til cheferne og LO-ledelsen.
Støtten til strejkerne var meget stor. Hele 54% mente, det var rigtigt at stemme nej, og de samme mente, at kravet om lønforhøjelse var det vigtigste.
Kunne have vundet mere
I stedet for at tage udgangspunkt i vreden fra arbejdspladserne, stod ledelsen
af strejken i LO-formanden Hågensens skygge.
Kravet om 3 kr. mere i timen var også alt for lille. Arbejderne vandt dog
dobbelt så meget som dette, men de kunne sagtens have vundet meget mere.
Arbejderne var klar til kamp og gejsten var helt i top.
Konflikten var præget af voldsom vrede, efter at en række erhvervstopper har
modtaget skyhøje summer i gyldne håndtryk.
Kontrasterne mellem de få rige og det udsultede velfærdssystem og de dårlige
lønninger fik endelig bægeret til at flyde over for de norske arbejdere.
Solidaritet og sammenhold
Arbejdere på hoteller, bryggerier og vagtselskaber var i strejke. Mange
arbejdere begyndte efterhånden at organisere sig i fagforeningerne, i takt med
at strejkerne blev større og større.
Denne storstrejke i den private sektor førte til at norske kapitalister tabte
1 mia. kr. om ugen, og de kom med trusler om tabte kontrakter til levering i
udlandet.
Men verdens største fagforbund - tyske IG-Metal - nægtede at være strejkebrydere
for de norske kapitalister. Det viser hvad virkelig solidaritet handler om - at
arbejdere over hele verden står sammen mod cheferne.
Strejken har givet vigtig inspiration til de offentligt ansatte, der nu strejker
mod de elendige overenskomstforslag.
Storstrejken viser, hvem der har magten til at forandre samfundet og knuse den
globale kapitalisme.
af Peter Kjær
I den nordlige by Liaoyang strejkede tusindene af statsansatte metalarbejdere, for at få udbetalt løn, pensioner og penge til fyrede og pensionerede arbejdere
De besatte rådhuset og hovedvejen ind til byen.
Politiet arresterede tre, men protesterne tvang autoriteterne tilbage. Resultatet
blev, at staten lovede at udbetale lønnen, og de arresterede blev løsladt uden
nogen straf.
Ved Beijings Universitet begyndte en ulovlig demonstration som svar på en
studerendes voldtægt og drab.
En demonstrant sagde "I har fremprovokeret en af vores søsters dø. I bruger
penge på jeres kontoer, men I er parate til at ofre de studerendes sikkerhed."
Omkring 2000 studererne blokerede administrationens lokaler. Dagen efter krævede
500 politichefens afgang.
Samme aften piftede 2000 studererne universitets vicepræsident ned ad talestolen.
Strejker og protestaktioner i det statskapitalistiske Kina er et resultat af
tilpasningen til de 'frie markedskræfter'.
Vesten er også meget interesseret i at lukke Kina ind i WTO, for at få adgang
til det kinesiske marked.
Overklassen i Kina vil tjene på denne tilpasning, mens arbejdere og studererne
vil være taberne, ligesom man har set det i de østeuropæiske lande.
England:
af Paul Langhoff
Den venstreorienterede kandidat, Ken Living-stone, vandt en overbevisende
sejr ved borgmestervalget i London den 4. maj. De fleste af de i alt 57,9 %
stemmer kom fra gamle Labourvælgere.
På den måde fik de vist deres utilfredshed med New Labours nyliberalistiske
politik.
Valget er et massivt nederlag for New Labour generelt, og et direkte slag i
ansigtet på partiets leder Tony Blair.
New Labour tabte en række lokalvalg i de øvrige engelske distrikter og det
kulminerede den 4. maj, hvor den uafhængige "røde Ken" stillede op til
borgmesterposten.
Det skete i protest mod Tony Blairs ønsker om en mere markedsvenlig kandidat til
borgermesterstillingen.
Selvom Ken Livingstone er både venstreorienteret og antikapitalist, så skal der
fortsat øves et folkeligt pres for at styre ham videre mod venstre.