Socialistisk Arbejderavis mener:

Stop slagtningen af vores velfærd - Ta' pengene fra de rige !

Mogens Lykketoft og Marianne Jelved gnider sig i hænderne, hver gang der kommer nye tal om dansk økonomi.

Det går godt - ja faktisk så godt, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen ikke forstår, at danskerne ikke jubler og bifalder hans regering.
Og på overfladen ser det flot ud.
Dansk erhvervsliv oplever en solid økonomisk vækst, den danske stat har overskud på betalingsbalancen, og overskuddet på statsbudgettet var sidste år på 32 mia. kroner.

Den manglende begejstring hos de socialdemokratiske vælgere skyldes, at dette glans-billede har en grim bagside.
Billedet af et velfungerende Danmark stemmer ikke overens med den virkelighed, vi befinder os i.
Velfærden er under konstant angreb, og privatisering, fleksibel arbejdstid og rationalisering er den hverdag, som almindelige danskere oplever.
Den øgede rigdom er alene kommet de rige til gode. De rigeste 10 familier i Danmark, tjente i 1997 24% af den samlede indkomst efter skat!
Et blik på det danske velfærds-system fortæller ikke om en økonomi i vækst, men om et system, der har været udsat for en massakre mod de svagestes levevilkår.
Ældreomsorgen er i dag så udmagret, at historier om umenneskelige forhold på plejehjem og i hjemmeplejen er ved at være daglig kost.
I København planlægger kommunen at nedlægge 850 plejeboliger. Og embedslægen i Århus amt, Kate Runge, fik mundkurv på, da hun kritiserede flere grove tilfælde af vanrøgt af ældre på plejehjem.
Problemer, der bunder i dårlig bemanding, nedslidt personale og manglende ressourcer.

Sygehusvæsenet har heller ikke undgået sparekniven. Konstant overbelægning og personalemangel er snarere regelen end undtagelsen.

Og regeringens ventelistegaranti holder ikke. -I 1998 skulle 88.400 mennesker vente i mere end 3 måneder på behandling.
Samtidigt har brugerbetaling for alvor vundet indpas i velfærdssystemet. Prisen for en plads i vuggestue er steget med 3% fra 1999 til 2000, og for en børnehaveplads er den steget med 4,4%.
Og på folkeskoleområdet er der, trods det nye kommuneforlig, lange udsigter til at eleverne får en ordentlig undervisning i nogle sunde lokaler. Hertil kommer, at folkeskoleelever får alvorlige skader af de dårlige arbejdsvilkår de har i skolerne.
Et forslag fra undervisningsministeren om, at eleverne skulle omfattes af arbejdsmiljøloven blev effektivt slagtet af regeringen.
Folkeskolerne i København er siden 1998 blevet beskåret med 14,4 mio kroner. Det betyder, at lærere bliver trukket ud af fast undervisning for at dække vikar-timer ved sygefravær.
Dem det går mest ud over, er læse- og stavesvage børn, når specialundervisningen bliver aflyst.
Igen er det en af de svageste grupper i samfundet, der lades i stikken.
I denne sørgelige virkelighed er det ikke underligt, at mange mister tilliden til velfærdssystemet.
Dette viser sig bl.a. ved, at oprettelsen af private pensionsopsparinger, sygeforsikringer og lignende er steget drastisk de seneste år.

Oven i hatten vil Nyrup og magteliten nu have os til at sluge Euroen.

Først var det udelukkende et spørgsmål om økonomi, men efter at de ellers så loyale vismænd slog hul på den myte, blev det lige pludselig et spørgsmål om politik og medindflydelse.
Sandheden er, at regeringen ønsker et politisk samarbejde, der centraliserer vigtige områder som arbejdsmarkeds- og velfærdspolitik.
Og med Euroen vil den danske velfærd blive yderlige forringet. De økonomiske krav for at deltage i Euroen er nemlig så stramme, at der ikke er plads til forbedringer for almindelige danskere.
En stor del af nedskæringerne er faktisk sket, fordi Nyrup-regeringen har indrettet den danske økonomi, så Danmark lever op til kravene for at komme med i Euroen.

Trods de massive forringelser er der ingen grund til pessimisme.
Mange arbejdere har aktivt taget kampen op mod deres arbejdsgivere for at få forbedret deres arbejds- og leveforhold.

Inden for den seneste måned har bl.a. hjemmehjælperne i Esbjerg, Falckredderne, slagteriarbejderne, de ansatte på Løgstør Rør og buschaufførene været i strejke. Og en landsdækkende underskriftindsamling mod den øgede brugerbetaling på medicin fik små 150.000 underskrifter i løbet af kort tid.
Og samtidig viser en ny AIM-undersøgelse, at danskerne bakker op om velfærdsstaten ud fra ideen om lighed og solidaritet.
Den positive udvikling i arbejderklassen viser sig også på venstrefløjen, hvor både SF og Enhedslisten fremover vil være langt mere kritisk overfor Nyrup-regeringen.
Efter SF's og Enhedslistens landsmøder har begge partier skærpet deres sociale profil. Ændringer som kommer på baggrund af en helt ny stemning i arbejderklassen.

Stop diskriminationen:

NU ER DET NOK!

af Mikkel Birk Jespersen

Regeringens fremmedfjendske politik fører til at flygtninge og indvandrere føler sig diskrimineret.
En undersøgelse viser, at hver femte indvandrer gerne vil væk fra Danmark pga. diskrimination.

Den samme undersøgelsen viser også, at det især er på arbejdspladsen og i forbindelse med jobansøgninger, diskriminationen finder sted.
Vilstrup Research har talt med 303 personalechefer både indenfor det offentlige og det private, og hver fjerde af dem siger, at de ikke vil ansætte en højtuddannet med en anden etnisk baggrund.
Begrundelserne bygger på fordomme om alt fra dårlige dansk-kundskaber til at de skulle have en lavere arbejdsmoral.

Andenrangsbehandling

Dette er et resultat af, at regeringen og arbejdsgiverne ønsker at behandle tosprogede som andenrangs mennesker, så de kan fungere som en ekstra og dårligere stillet arbejdsstyrke, der kan konkurrere med danske arbejdere på løn- og arbejdsforhold.

Tosprogede er positivt

Dette bliver endnu mere groteskt, når man ser på en anden undersøgelse, der er blevet foretaget.
Den viser at der blandt forældrene er en større generel tilfredshed med skolen, på de skoler hvor der er flest udenlandske børn.
Forældrene mener, at sammensætningen af klasserne skal afspejle samfundet, og de fleste forældre mener, at det er helt i orden, at tosprogedede børn udgør 10-15% af en klasse, selvom deres andel af befolkningen kun er 5%.