af Margit Johansen
Flere Landsretters afgørelse om at indvandrere skal udvises for mindre
eller større lovovertrædelser er blevet omstødt ved Højesteret.
Det har vakt vrede hos mange folketingspolitikere.
De kritiserer vredt, med Venstres Birthe Rønn Hornbeck i spidsen, domstolene
for ikke at dømme sådan som politikerne ønsker det.
De selvsamme politikere hylder ellers vores borgerlige demokrati og dets
tredelingen af magten mellem folketing, domstole og politi.
En tredeling, som netop skal forhindre de politiske domme, som er det, polikerne
nu i bund og grund kræver.
Flere af de indvandrere, der i første omgang fik en udvisningsdom, har al deres
nærmeste familie her i landet og taler bedre dansk, end de taler deres 'modersmål'.
Med udvisningsdommene lægges ansvaret for lovovertrædelsen alene på den dømte.
Men det er mest af alt skiftende regeringers svigt over for marginaliserede grupper,
som hos et lille mindretal, skaber en magtesløshed, der kan få udtryk i vold
el.lign..
Samfundet må tage ansvaret og hjælpe dem videre i stedet for at sparke dem ud.
Det samme gør sig gældende i den tilbagevendende diskussion om Vollsmose.
Når de unge der reagere voldeligt, så ser de fleste kultur- og muslimsk- dansk
sammenstød.
Men det som det reelt handler om er, at de og deres familier aldrig har følt eller
fået en accept fra det omgivende samfund. De har ikke fået den nødvendige støtte
til at klare de sociale problemer, som de har slåsset med.
Ville politikerne løse problemerne med kriminalitet skulle de bruge penge på at
forbedre den sociale indsats og sikre alle et arbejde. Det vil også give politiet
tid til at tage sig af de riges økonomiske kriminalitet.
For et års tid siden lovede daværende socialminister, Karen Jespersen, at der skulle afsættes 400 millioner kr. til at hjælpe landets hjemløse.
Først gik der bureaukrati i sagen, fordi et udvalg bestående af en lang række
styrelser, ministerier og kommunale bureaukrater skulle bruge lang tid på at
finde ud af, hvordan pengene skulle anvendes.
Men for nylig lykkedes det endelig udvalget at fremkomme med en plan for at
anvende de 400 mio. kr. Og det eneste, som pengene IKKE skal bruges til, er at
bygge boliger til de hjemløse!
Erhvervslivet først
Den nuværende "social" -minister, Henrik Dam Kristensen, begrunder de manglende
boliger med, at boligmarkedet er 'overophedet', således at det af hensyn til
samfundsøkonomien vil være uansvarligt at bygge flere boliger.
Bygge- og anlægområdet er afgørende, dels fordi de store summer, der er involveret
påvirker rentesatser o.lign. Dels er bygge-anlægsområdet lønførende, især når
der er mangel på bygningsarbejdere, for det presser lønninger op for dem, hvilket
smitter af på andre områder.
Det, der fremkalder overophedning, er, at store firmaer som Telia, Banestyrelsen,
Unibank m.fl. har så store overskud, at de har travlt med at opføre
kontorbygninger i milliardklassen.
Prestigeprojekter som Ørestaden presser sig også på. I København er der planer
om at opføre million-dyre ejerlejligheder ved den eftertragtede havnefront.
Med andre ord er det erhvervslivets og de riges ekstremt dyre boligbyggeri, der
gør det umuligt at hjælpe de hjemløse med dén ene ting, som de for alvor
mangler: En bolig.
Hvad skal de 400 mio. kr. så bruges til?
Svaret er: At afholde kurser for de hjemløse, så de en gang - ad åre - kan finde
ud af at bo med tag over hovedet i stedet for i en papkasse. Om disse boliger
overhovedet kommer, er usikkert.