Amanda - fidusen der blev dyr for staten

Arbejdsformidlingens omstridte edb-system, Amanda, fik i maj måned de ansatte på AF-kontorer over hele landet til at nedlægge arbejdet.

De ansatte er fortvivlet over at systemet ikke virker.
Men spørgsmålet er, om det nogensinde har været meningen at Amanda skulle virke.
Alle eksperter er nemlig enige om, at systemet allerede var forældet, da det blev bestilt i 1996.
Meget tyder nemlig på, at Finans-ministeriets ordre på Amanda var det, der skulle lokke IT-giganten Computer Science Corporation (CSC) til at købe Datacentralen i 1996 for et beløb på 500 millioner kr.
Udviklingen skulle ske hos de nye amerikanske ejere.

Datacentralen for 50 millioner kroner

Og udviklingen af Amanda har været den helt store guldfugl for den amerikanske IT-gigant.
Prisen for det ubrugelige edb-system er nu oppe på 450 millioner kr. - og der skal sandsynligvis pumpes endnu flere penge i systemet før det virker.
Facit indtil videre er CSC i 1996 købte hele Datacentralen for 500 millioner kr - men har indtil videre fået de 450 millioner tilbage.
Desværre er indkøbet af Amanda ikke enestående for statens indkøb.
Alene inden for de seneste 10 år har der været massive budgetoverskridelser på Storebæltsbroen, Øresundsbroen og den københavnske minimetro.
Det sker naturligvis ikke fordi der i staten sidder en række inkompetente embedsmænd. Det skyldes nok snarere, at man bevidst underbudgeter er de store anlæg, ligesom der undervejs er mulighed for at yde yderlige skjult erhvervsstøtte til de firmaer, der står for anlæggene.

Nye skraldemænd har lært lektien

Efter flere års løntilbageholdenhed blev det for meget for de århusianske skraldemænd, da de så ledelsens udspil i løn-forhandlingerne. Skraldemændene krævede både mere i løn og tilbagevenden til fyraftens-akkorden.
Ledelsen svarede, at mere i løn betød et højere arbejdstempo.

Men stemningen på Skralden er atter vendt og d. 27 april besluttede 49 ud af 78 skraldemænd sig for at nedlægge arbejdet.
Nu skulle det være slut med logren med halen, som svar på skraldeledelsens stadige forringelse af lønforholdene.
For første gang siden foråret '96, hvor de daværende skraldemænd måtte opgive kampen efter 111 dages konflikt, var der atter strejke på Skralden.
Strejken varede få dage, og var en sejr til skraldemændene, som fik de lokale lønstigninger op på et højere niveau end landsoverenskomstens.
Skraldemændenes strejke viser langt mere end at strejker nytter, nemlig at et nederlag ikke varer evigt.
For de gamle skraldemænd led et stort nederlag i 1996, da arbejdgiverne, hjulpet af velvillige skruebrækkere og en fagbevægelse, der svigtede skraldemændene, fik smadret en arbejdsplads med et godt sammenhold og en stærk, demokratisk klub.
De nye skraldemænd har efter nogle år lært lektien, tilbageholdenhed over for arbejdsgivernene nytter ikke, det gør kun kontant kamp, strejke.

Gigant-slagteri ødelægger miljøet

Planer om et storslagteri i midtjylland fik d. 4. maj 1100 slagtere til at strejke.

Opførelsen af slagteriet vil betyde nedlæggelse af mindst 200 arbejdspladser, da man planlægger en lukning af de mindre slagterier i området.
Men ikke nok med at denne centralisering vil medføre nedlæggelse af arbejdspladser, den vil også medføre en større belastning på miljøet, påpeger enhedslistens Frank Aaen.
Transporttiden for både personale og fragten af svin til slagteriet vil blive længere og dermed vil mængden af CO² stige. Desuden er den længere transport også med til at forringe dyrevelfæren.
Slageriarbejdernes fagforening NNF er ikke blevet taget med på råd om Danish Crown's planer.
De opfordrer Danish Crown til snarest at tage dem med på råd. De vil være med til at sikre at de arbejdere, der bliver berørt af ændringerne, bliver ordentligt stillet.