Mærsk Mc-Kinney Møller:
Mærsk Mc-Kinney Møller er udnævnt til århundredets dansker af Børsens Nyheds-magasin på baggrund af hans store erhvervsmæssige og personlige succes. En succes der er bygget på blod, sved og tårer, men ikke hans egne. Pengene er nemlig tjent på krig, udbytning af de ansatte og statsstøtte.
af Jakob Nerup
Mærsk Mc-Kinney Møller bor i Gentofte i et stort
palæ på Strandvejen ud til Øresund.
Her kan han sejle i sin store yacht og lade sig transportere ind
til hovedsæddet i A.P. Møller koncernen på
Esplanaden tæt på sine venner i Amalienborg.
Han sidder til bords med Bill Clinton; har siddet i IBMs
bestyrelse i en lang årrække; får ministre,
nationalbankdirektøren, politidirektøren m.fl. til
at døbe sine skibe; udenrigsministeriet laver lobbyarbejde
og arrangerer forretningsfremstød i udlandet med
kongefamilien i spidsen.
Undgår skatten
Mærsk Mc-Kinney Møller er ikke blot Danmarks
største kapitalist med 75.000 ansatte, ejer 20 % af det
danske aktieindex og har multinationale interesser over hele
verden.
Han er også Danmarks rigeste person. Han ejer personligt
omkring 100 milliarder kroner, og han kan sælge sin koncern
for det dobbelte.
Det burde så gøre ham og hans koncern til Danmarks
største skatteydere, men sådan er virkeligheden
ikke.
Når man er den største kapitalist i Danmark,
så har man en masse fordele. En af dem er at slippe billigt
i skat.
I regnskabet for 1999 opgøres overskuddet til 4.800
millioner kroner. Heraf betales kun 200 millioner i skat,
svarende til 4 %. Hertil kommer en særlig kulbrinteskat
på 1356 millioner, som er statens indtægt på
A.P.Møller's olieproduktion i Danmarks undergrund.
Men overskuddet på flere milliarder kroner, hvoraf en del
kommer fra udenlandske firmaer, der ikke optræder i
regnskabet, bliver ikke beskattet som personlig indkomst.
Mærsk Mc-Kinney Møller har med de danske politikeres
opbakning bygget sit enorme imperium op omkring to
familiefonde.
De har aktiemajoriteten i de to aktieselskaber D/S Svendborg og
D/S af 1912, som driver A.P.Møller koncernen.
Erhvervsdrivende fonde bliver ikke beskattet, det er en direkte
følge af Mærsk Mc-Kinney Møllers pres
på regeringen i begyndelsen af 80'erne.
Han flyttede fondene til Liechtenstein indtil fondsreglerne blev
efter hans hoved. På denne måde kan Mærsk
Mc-Kinney Møller ophobe milliard efter milliard til eget
brug uden at yde det mindste til statskassen.
Statsstøtte
Tværtimod får A.P.Møller-koncernen masser
af direkte og indirekte støtte fra den danske stat.
Dagbladet Politiken foretog en sammentælling af
statstilskud i 1998 og det nærmede sig én milliard
kroner.
Samtidig får A.P.Møller-koncernen
særbehandling. De er fritaget for at aflevere
halvårsregnskab, hvilket begunstiger dem overfor
konkurrenterne.
De lever højt på den danske selskabslovgivning, hvor
det er umuligt at følge samtlige pengeveje i
koncernen.
Fx menes A.P.møller-koncernen at eje 28 % af aktierne i
Den Danske Bank og dermed være i kontrol over den ubetinget
største bank herhjemme. Men det kan ikke bevises, fordi
aktieposter under 5 % ikke skal oplyses. Og så kan
A.P.Møller koncernen blot sprede sine mindre aktieposter
til nogle af de utallige virksomheder, de kontrollerer.
På samme måde kan vi ikke få oplyst hvor mange
penge, der tjenes på det største enkeltområde
i A.P. Møller koncernen, containertransport.
A.P.Møller koncernen opkøbte i 1999 det amerikanske
Sealand, som står for en stor del af containertransporten i
USA og ejer en del havneområder. Det har gjort A.P.
Møller koncernen til verdens ubestridt største i
containerfragt, dobbelt så stort som sin nærmeste
konkurrent.
Ejerskabet er placeret i det A.P.Møller-ejede Maersk
inc.
Men hverken regnskab eller overskuddet indgår i det danske
moderselskabs årsregnskab. Hermed undgår de endnu en
gang at betale skat.
Links til USA
Den amerikanske forbindelse er ikke tilfældig. Den er
godkendt militært af den amerikanske regering, som
Mærsk Mc-Kinney Møller har en stærk
forbindelse med.
Det udtrykker sig i at A.P.Møller koncernen både
udfører militære transportopgaver i USA's farvande
og har kontrakt på militær transport for USA over
verdenshavene til amerikanske baser og krige.
Disse kontrakter er ikke kommet ud af ingenting eller velvilje.
Det er resultatet af Mærsk Mc-Kinney Møller kyniske
udnyttelse af krigens muligheder.
Da USA og de andre kapitalistiske lande angreb Irak i 1991 var
Mærsk Mc-Kinney Møller på pletten. Han
tilbød gratis transport af amerikansk krigsmateriel til
krigszonen.
Og som han selv udtrykte det i sin nytårstale 1992:
"Rederiets indsats var i øvrigt ikke ubetydelig, og det
bemærkedes og værdsattes navnlig i USA og i
Mellemøsten". For det fik han en medalje af USA.
Men hvad mere indbringende var, at han i perioden efter fik
nogle store militære kontrakter, som har givet flere
milliarder kroner i nettooverskud.
Profit på krig
Men det er ikke kun på denne krig
A.P.Møller-koncernen har tjent fede profitter. Allerede
under 1.verdenskrig skaffede stifteren A.P.Møller sig
gigantiske profitter på andres blod.
Han havde 5 fede år fra 1915 til 1919. I disse år
kunne der udbetales 100 % udbytte, som var skabt på
skibsfart over de krigshærgede have.
Blodpengene fortsatte med at strømme ind under
2.verdenskrig. Som det er kommet frem, så var
A.P.Møllerkoncernen hovedejer af Dansk Industri Syndikat
A/S som producerede maskingeværer og 20 millimeter kanoner
til tyskerne.
Virksomheden blev saboteret flere gange og A.P.Møller
stoppede først våbenleverancerne til nazisterne d.
30. April 1945.
Samme A.P.Møller havde citeret Hitlers Mein Kampf,
støttet Franco's fascister i den Spanske Borgerkrig og
deltager i storkapitalens (kaldet Højgårdkredsen)
forsøg på at overtale Kong Christian X. til at
afsætte den socialdemokratiske regering til fordel for en
mere erhvervsvenlig efter Nazisternes besættelse i
1940.
Samtidig sejlede koncernens flåde under allieret flag
på verdenshavene.
Efter afslutningen af 2. Verdenskrig kunne A.P.Møller's
flåde igen tjene de store penge.
Det Sorte Guld
Jagten på profit har altid styret A.P.Møller
koncernens virke. De så tidligt mulighederne i den danske
undergrund, hvorefter de danske politikere forærede den til
dem for én krone i begyndelsen af 60'erne.
Det har givet en uendelig mængde milliarder i
A.P.Møller's kasse siden. Alene i 1999 kunne Mærsk
Mc-Kinney Møller putte 1,6 milliarder kroner i lommen som
ren profit hentet i Maersk Olie og Gas A/S Group. Men profitten
skal konstant forbedres. Derfor begyndte A.P.Møller
koncernen at udflage de danske skibe og ansætte
søfolk fra 3.verdenslande til en meget ringe hyre. Det fik
den danske stats officielle støtte og har stort set
udryddet de danske sømænd.
Lavt betalt arbejdskraft er A.P.Møller koncernens
livret.
Hver gang vi går i Netto, Føtex eller Bilka,
så tjener Mærsk Mc-Kinney Møller penge, da han
ejer halvdelen af Dansk Supermarked. Profitten kommer fra de
titusinder af hårdtarbejdende og lavtlønnede
ansatte. De sikrede et nettooverskud på 920 millioner i
1999.
Sidste nye profitjagt hedder Maersk Data, som sidder på en
meget stor bid af datadriften på det danske marked og
tjente her 100 millioner i profit. Skabt af de 1600 ansattes
blod, sved og tårer.