af Frank Antonsen
Inden sidste århundredskifte var borgerskabet kommet til magten ved de borgerlige revolutioner i 1840’erne og ´50’erne
Revolutioner havde mange steder fjernet det feudale samfund med kirkens,
kongens og adelens magtmonopol. Man gik mod en lys tidsalder, hvor borgerskabet
og dermed kapitalismen skulle forme verden i sit billede.
Men borgerskabets succes skulle vise sig at være et langt mareridt, fra de
franske skyttegrave under første verdenskrig, over Auschwitz og Hiroshima,
til Vietnam og Bosnien.
Borgerskabets succes gjorde sidste århundrede til krigens århundrede –
det blodigste i verdenshistorien, med over 13 mio. dræbte i første verdenskrig,
50 mio. i anden verdenskrig og mindst 200 mio. dræbte i krige, udrensninger og folkedrab.
Koncentration af kapital
Kapitalismens voksende dominans førte til en stadig større koncentration
af kapital, sådan som Marx forudså.
Ved 1800-tallets slutning havde det ført til nogle kapitalsammenslutninger,
der var så store, at de totalt dominerede de enkelte lande. Den udvikling har
domineret kapitalismens globale udvikling i dette århundrede.
Fusionen mellem industrikapitalens monopoler og finanskapitalen,
dvs. bankerne, der gav lån og stod for finansiering, betød at statens opgave
under kapitalismen dels blev at beskytte de nationale monopoler mod udenlandske
firmaer, dels at hjælpe dem med at konkurrere i udlandet samt at sikre dem de
nødvendige råstoffer.
Opgaver som Lenin og Bukharin påpegede var de vigtigste kendetegn
ved imperialismen.
Lenin kaldte imperialismen for ”kapitalismens højeste stadie.”
Til at varetage disse opgaver var og er handelspolitik og militærmagt
afgørende redskaber.
I dag ser vi handelskrige mellem USA og EU, WTO forhandlinger der bryder
sammen og et EU, der ønsker eget militær.
Men det er blot afslutningen på et århundrede præget af stormagternes kamp
om kolonier, deres kamp om indflydelse i verden og af deres brug af rå magt
for at tvinge andre landes herskende elite til at handle i stormagternes
interesser.
Lenin skrev om stormagternes kamp om opdeling og kontrol over verden,
“ men en hvilken som helst opdeling kan der kun skabes enighed om for en
kort tid, fordi den militære balance skifter da nogle af dem (stormagterne)
vokser hurtigere økonomisk end andre og de stærkeste ønsker at dominerede
store dele af verdenen.”
af Frank Antonsen
Allerede ved århundredets begyndelse var kapitalismen i Vesteuropa præget af imperialismen.
Fra 1880 til 1914 blev Afrika erobret af først og fremmest England og
Frankrig.
Rusland dominerede Østeuropa og Centralasien, mens
Sydøstasien var erobret af Holland, Portugal, England og Frankrig.
De yngste kapitalistiske lande, Tyskland, Italien, USA og Japan,
forsøgte at kolonisere resten.
Konkurrencen om kolonierne og indflydelse førte til krig i et hidtil uset
omfang ved Første verdenskrig. Ved krigens udbrud i 1914 var de samlede
militære styrker i Europa på 4 mio., i 1918 var de 20 mio. Militær -industriens
forgyldte dage begyndte for alvor.
Virksomhedslederne blev direkte involveret i krigsøkonomien. I USA f.eks.
bestod Krigs Industri Komiteen af folk fra de store virksomheder og banker,
der kontrollerede krigsindustrien.
For soldaterne blev massemord dagens orden, hvad enten det var i skyttegravene
under første verdenskrig eller i Vietnams regnskove nogle årtier senere.
USA ny stormagt
Første verdenskrig betød kollaps for både det Osmanniske- og
Østrig-Ungarske imperie.
Til gengæld blev første verdenskrig afsættet for USA's
rolle som dominerende stormagt, hvilket betød flere blodige krige,
kup og invasioner.
USA tjente stort på at forsyne de krigsførende lande med våben og lån.
Den amerikanske herskende klasse var splittet på spørgsmålet, om hvorvidt
de skulle gå ind i krigen for at vinde indflydelse.
Til sidst gik de ind og USA kom ud som den nye supermagt,
snart større end England og Frankrig.
USA underlagde sig store dele af Latinamerika.
Flere lande blev totalt kontrolleret af den amerikanske industri,
først og fremmest af United Food – heraf navnet ”banan republikker.”
Krig førte til revolution
Rusland havde kæmpet på Englands og Frankrigs side mod den tyske herskende
klasses planer om at underlægge sig Østeuropa, som Rusland hidtil
havde domineret.
Trods store nederlag var Rusland tvunget til at fortsætte
krigen af hensyn til låneaftaler med de vestlige stormagter.
Til sidst væltede en krigstræt befolkningsskaren i februar 1917, men det var
først da sovjetterne tog magten i oktober/november, at befolkningens krav om
”brød, jord og fred” kunne blive indfriet.
Den russiske revolution afsluttede krigen.
Mytteri og revolution spredte sig i Tyskland og Østrig.
Italien oplevede sine to røde år, hvilket satte en effektiv stopper
for den italienske herskende klasses forsøg på at underlægge sig
Albanien og få kolonier på Balkan.