Terror uforenelig med kampen for socialisme
af Hans Jørgen Vad
Det kan ikke siges klart nok, at bomben i København var et bevidst og overlagt mord.
Som sådan skal det behandles - også efterforskningsmæssigt. Vi må på det skarpeste tage afstand fra enhver teori om, at Henrik som offer selv skulle have siddet og pillet med en bombe. En mulighed, som TV-Avisen luftede, og som oprindeligt stammer fra politiet.
Politiet ved godt, at det ikke passer. Politiet ved udmærket, i hvilke politiske grupperinger der er sympati for den slags metoder. Politiet ved også, at IS altid har været mod den slags. Ethvert forsøg på at dreje opmærksomheden i den retning er at sige, at så er der jo ikke noget at efterforske. I realiteten er det at give frit løb for flere bomber.
Følgelig skal bombeattentatet opfattes som et politisk mord - det første af sin slags siden krigen. En ekstrem forværring af det politiske klima her i landet. Og hvis forbrydelsen ikke opklares, vil den ikke være den sidste.
Forbrydelsen kan også opklares. Politiet ved udmærket, hvilke kredse der kan tænkes at stå bag. Hvis de ikke ved det, kan de læse det i Ekstra Bladet.
Politiet kan klart identificere det anvendte sprængstof. Politiet kan efterspore i hvilke miljøer, det kan stamme fra.
Hvis politiet sætter lige så mange ressourcer ind som i Blekingegadesagen, kan attentatet opklares.
Der er i forvejen alt for mange eksempler på sløset efterforskning, når det er folk fra venstrefløjen, som rammes. Der er også kræfter inden for politiet, som er mod dette sløseri.
Man kan kun blive betænkelig over politiets efterforskning, når det postbud, der afleverede brevbomben, selv måtte henvende sig til politiet.
En sag som denne kan på ingen måde isoleres til venstrefløjen. Får den lov at stå uopklaret og uantastet, vil det få konsekvenser, som kommer til at ramme langt bredere.
af Ågot Berger
På en tragisk baggrund, mordet på en god kammerat, kom IS på forsiden af alle dagbladene. Spørgsmålet stilles også: Hvad er IS? Leger de selv med bomber og terrormetoder? Nej, nej og atter nej!
Vi er en organisation på 70 mennesker, som åbent og aktivt kæmper imod et kapitalistisk system, hvor jagten på højere profit sættes over elementære menneskelige behov. I sidste ende fører profitjagten til militær kamp for at opnå kontrol med ressourcerne, som tilfældet var med Golfkrigen. For IS er kapitalismen den direkte årsag til, at millioner af mennesker dør af sult og fattigdom. Vi kæmper for et socialistisk samfund, hvor folks behov sættes i højsædet, og hvor det direkte demokrati kommer til udtryk i folks magt over deres egen arbejdsplads og skole.
Dem der skaber værdierne, skal også bestemme, hvordan ressourcerne bedst kan komme flertallet til gode. Et direkte arbejderdemokrati er den eneste garant for et humanistisk samfund.
Hvorfor spildes milliarder på militærets mordmaskiner? Hvorfor udpines og ødelægges den jord, vi og kommende generationer skal leve på? Hvorfor skal mange gå arbejdsløse - når der er behov for at producere og fordele mad til de sultne, forbedre forholdene for de gamle og syge og gøre daginstitutioner til gode pasningstilbud for vores børn. Hvorfor skal grænserne lukkes for folk som flygter fra krig og fattigdom? Hvorfor brændes korn - samtidigt med at folk sulter i 3.verden? Svaret på disse vanvittige skævheder er, at det under kapitalismen ikke kan "betale sig" at sælge korn til fattige. Det kan ikke betale sig med et godt socialt system. Det kan ikke "betale sig" at have en humanistisk indvandrerpolitik. Enhver konsekvent humanist bør faktisk være socialist.
Terroraktioner er ikke en socialistisk kampform. Den ligger langt fra den åbne og demokratiske mobilisering som IS'ere overalt argumenterer for. Vi har altid i det anti-racistiske arbejde, i vores fagforeninger og på uddannelsesstederne argumenteret for aktiviteter, hvor flest muligt er med.
Grundpillen i vores opfattelse er, at socialismen skal vindes af almindelige folk. Det er desværre ikke ualmindeligt at medierne antyder, at der er en sammenhæng mellem marxister, revolution, vold og terrorisme. I Rusland var der i begyndelsen af det 20.århundre mange aktivister og sympatisører, der i desperation over zar-styret og dets undertrykkelse så en udvej i mord, massakrer og bombesprængninger imod styret. Lenin, Trotskij med flere talte imod terrorisme. Den holdning har været klar i vores marxistiske tradition lige siden.
Den undertrykkelse vi er modstandere af, er ikke produkter af enkelte ministre eller enkeltpersoner, men af det verdensomspændende kapitalistiske system. Undertrykkelsen forsvinder først med dette systems fald. Det kan kun opnås via masseaktioner, der involverer mange millioner arbejdere.
Vi har altid argumenteret mod anvendelse af terror og individuel vold. Vi har gang på gang i vores avis argumenteret mod bl.a. Blekingegadebandens metoder. Nogle utålmodige revolutionære har, på baggrund af den manglende mobilisering på arbejdspladserne og i samfundet, fejlagtigt konkluderet, at folk i den vestlige verden ikke kan få øjnene op for, at der skal ske forandringer i samfundet. De "påtager" sig derfor opgaven, som f.eks. Rote Arme-fraktionen, at befri arbejderklassen gennem attentater mod politikere og industrigiganter.
Men der findes ingen smutvej for samfundsforandring. Forudsætningen for at tilkæmpe sig magten i samfundet, kræver alles aktive indsats. Terrorisme står derfor i skarp modsætning til kampen for socialisme. De, der ønsker terroraktioner, vil tildele folk en passiv tilskuerrolle. Socialismen kræver selvaktivitet og mobilisering for en gang for alle at fjerne de kapitalistiske undertrykkelsesmekanismer.
Vi har en verden at vinde - fri for terror, krige og sult. Den bedste garant for, at et politisk mord aldrig sker igen, er at attentatet får en modsat effekt af hvad bagmændene havde tænkt sig: at folk bredt og aktivt går ind i det anti-racistiske arbejde - og at folk støtter et solidarisk og humant system - et socialistisk samfund.
Sidst opdateret 24.6.99