Hovedopgaven for revolutionære er at involvere sig i de kampe, der foregår - det være sig strejker, arbejderblokader, studenterbesættelser, antikrigsprotester, miljøaktioner, kampen mod nazisme, demonstrationer mod Verdensbanken og WTO eller andre ting. Det er her hvor folk allerede er i aktivitet og slås mod systemet, at der er de bedste muligheder for både at skabe forandringer her og nu, og for at de folk, der deltager udvikler socialistiske ideer. I sådanne kampe må vi forsøge at være de mest aktive og fremadrettede.
Folk vil tage revolutionær politik alvorligt hvis de kan se, at den er en hjælp til at forklare og støtte deres kamp. Så socialister må agitere og organisere, komme med forslag til de næste skridt, pege på de bedste metoder til at få solidaritet fra andre og gå op imod fagforeningsbureaukrater eller andre, der forsøger at bremse aktiviteterne.
Men samtidig med, at vi taler med folk om den konkrete kamp, så er det revolutionæres opgave også at rejse mere generelle spørgsmål.
Vi skal fortælle folk hvordan denne kamp passer ind i forhold til den bredere kamp mod regeringen og det kapitalistiske system.
Vi skal inddrage erfaringer fra tidligere kampe og rejse internationale spørgsmål.