|
3: Det socialistiske alternativ
Det kapitalistiske samfund er altså kendetegnet ved undertrykkelse, krig, sult,
arbejdsløshed, miljøsvineri osv.
Men heldigvis er kapitalismen ikke en naturlov. Der findes et alternativ:
socialisme.
Når man taler om socialisme er det vigtigt at understrege, at det intet som helst
har at gøre med de diktatoriske og ufrie systemer, der er blevet opbygget i
socialismens navn i Stalins Sovjetunionen, Østeuropa, Kina, Nordkorea, Cuba osv.
Disse samfund var ikke socialistiske, men statskapitalistiske.
Også der styrede en lille gruppe mennesker - partibureaukratiet - samfundet hen
over hovedet på arbejderne.
Ordet socialisme er blevet misbrugt så mange gange, at man er nødt til at
forklare de grundlæggende principper.
Socialisme betyder, at produktionsmidlerne er ejet og kontrolleret af samfundet,
sådan at det der bliver produceret, kan blive delt ud i forhold til folks
behov.
Socialisme bygger på ideen om lighed og frihed, hvilket betyder, at alle folk
skal have de samme økonomiske muligheder og de samme rettigheder og mulighed for
indflydelse.
Internationale Socialisters Ungdom -Danmark 2000
|