Læs også

Fakta

Angreb på de socialt svageste og statsstøtte til Mærsk

Angrebene på de socialt svageste

Den daværende socialdemokratisk ledede regering har gjort en dyd ud af parolen om, at vi alle må bringe ofre for at hjælpe de svageste i samfundet. Men faktum er det modsatte. De rigeste får stadig mere, mens de socialt svageste hele tiden rammes af nye angreb.
Her er en oversigt over nogle af de sidste par års forringelser:

Tvangsaktivering af bistandsmodtagere – ændring af bistandslovens trangsprincip
Forringelser for de unge på bistand – nedsat beløb og hård tvangsaktivering
Forringelse af dagpengesystemet fra 7 til 4 år, samt tvangsaktivering- specielt for de unge
Ødelæggelse af efterlønnen og fjernelse af overgangsydelsen
Racistisk betonede nedskæringer af bistandshjælp til indvandrere
Politi- og embedsmandsjagt på bistandsmodtagere – f.eks. par, der bliver skilt
Ministeriel kontrol og jagt på A-kassernes udbetalinger af dagpenge
Huslejeforhøjelser til de hjemløse og voksende antal hjemløse
Besparelser på psykiatriske hospitaler og afdelinger
Flere misbrugere – f.eks. narkomaner
Nedlæggelse og indskrænkning af hospitaler i nærområderne
Ventelisterne stiger til sygehusene og den menneskelige omsorg forringes
Hjemmehjælpen forringes eller fjernes fra de ældre
Handicappede mister tilskud
Byggestop for det offentlige, almennyttige boliger og ungdomsboliger
Voksende antal arbejdsskader – Arbejdsskadestyrelsen nægter anerkendelse og støtte

Skrevet 2003.

Oversigt over statsstøtte til A. P. Møller

Nytårstaffel på slottet 2002

"Jeg tror fotografen vil have et billede af os. Så hvis De ikke vil have noget imod det", spurgte statsministeren sin sidemand.
"Så skal statsministeren stå på højre hånd", smilede skibsrederen, Maersk Mc-kinney Møller.

Sø- og Luftfart

Moms

Ifølge momsloven skal der ikke betales moms for salg af fly og skibe på fem bruttoregistertons eller derover. Eneste undtagelse er sportsfly og lystfartøjer.

Toldfrit salg

Det afgiftsfri salg mellem EU-landene kan anses for en særordning til fordel for skibs- og luftfarten. Dette salg er dog sat til at ophøre pr. 1. juli 1999.

Danske aftaler med udlandet om skat

Danmarks såkaldte dobbeltbeskatningsaftaler handler om, hvordan den danske stat deler skatteindtægterne med andre lande. Aftalerne indeholder som hovedregel bestemmelser om, at ansatte inden for luftfart og søfart kun skal betale skat i Danmark og ikke i udlandet. Samtidig indeholder dobbeltbeskatningsaftalerne bestemmelser om, at danske skibe ikke skal betale fragtskatter i udlandet.

Søfart

Skattefrihed for søfolk, mens rederne er fri for dyre danske overenskomster

Danske redere kan tilmelde deres skibe til Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), der skal sørge for, at Danmark kan konkurrere med andre skattefri zoner i verden på søfartsområdet. Dermed kan danske sømænd tage de lavtlønnede job, der findes på DIS-skibe. Ifølge Skatteministeriet er det årlige skattetab for staten på DIS på 421 millioner kroner. Loven om DIS gør det også muligt for danske rederier at slippe for dyre danske overenskomster. Rederne kan ansætte personer uden dansk bopæl på lokale overenskomster.

Specielt skattefradrag til søens folk

Sømænd og olieborebisser har et specielt skattefradrag på 23.000 kroner årligt. Hertil kommer et fradrag på 15 procent af løn under 130.000 kroner og på otte procent af resten af lønnen. (De sømænd, der arbejder fuldtids på skibe, som er indregistreret i DIS, betaler ikke skat og har derfor naturligvis ikke glæde af dette fradrag.)

Fragtskatter

En bestemmelse i ligningsloven sikrer, at rederier under visse forudsætninger kan udnytte fradrag for udenlandske fragtskatter, som er betalt i år.

Forskudsafskrivninger på visse maskiner og skibe

Skattelovgivningen giver mulighed for en skattebesparelse, når selskaber handler visse maskiner eller skibe over 770.000 kroner. Skattebesparelsen opstår ved, at selskabet får lov til at trække hele 30 procent af den aftalte købspris fra, så snart kontrakten er skrevet under.

Generelle regler om afskrivninger på erhvervsinvesteringer begunstiger søtransport

Erhvervet har store muligheder for at udnytte de generelle afskrivningsregler i det danske skattesystem. Det sker ved, at investeringer i maskiner, bygninger og skibe må afskrives hurtigere, end de slides, og det udløser en rentegevinst. Og da søfart er et erhverv med store investeringer, så er rentegevinsten stor.

Samlet effekt af afskrivningsregler

Søtransport ligger klart i spidsen, når man måler den samlede indirekte støtte via afskrivningsreglerne. Erhvervet får ifølge Skatteministeriet skønsmæssigt en indirekte støtte på en halv milliard kroner eller hele 5,6 procent af erhvervets værditilvækst. Til sammenligning får banker og forsikringsselskaber i finanssektoren kun et indirekte subsidie på 20 millioner kroner, hvilket kun svarer til 0,1 procent af værditilvæksten.

Særregel i aktieselskabsloven

Inden for rederierhvervet kan et enkeltmandsfirma eller et interessentskab undtagelsesvist være direktør i et selskab.

Tilskud til praktikpladser

Staten yder støtte til praktikpladser inden for søfart. Det gælder skibsofficeraspiranter, skibsassistenter samt dækning af hjemrejseomkostninger for skibsassistenter.

Skrappe krav til danskhed i søloven

I visse tilfælde stilles der på søfartsområdet større krav til ejerens tilknytning til Danmark, før et skib kan sejle under dansk flag, end hvad der stilles af lignende krav til en virksomhed i land.

Statsstøtte til krigsforsikring

Rederierhvervet har sit eget krigsforsikringsinstitut. I tilfælde af krig, hvor der ikke kan forsikres på det private marked, vil der være medfinansiering fra statens side.

Skibsbyggeri

Støtte til skibsbyggeri

Loven om garantifonden for skibsbyggeri er baseret på EUs 7. skibsbygningsdirektiv og tillader driftstøtte på op til ni procent af byggesummen.

Støtte til mindre fragtskibe

Loven om garantier til bygning af mindre fragtskibe tillader, at staten inden for en ramme på 200 millioner kroner om året yder garanti for lån til bygning af nye skibe eller til ombygning af brugte skibe.

Stempelfrihed for lånedokumenter

Låne og kautionsdokumenter til Danmarks skibskreditfond eller A/S Dansk Skibsfinansiering i forbindelse med finansieringen af skibsværfters eksportordrer er stempelfrie.

Statslig inflationsgaranti

De beløb, som staten udbetaler som inflationsgaranti via Danmarks Skibskreditfond, er skattefri for låntager.

Intet låneloft for Danmarks Skibskreditfond

Den selvejende institution Danmarks Skibskreditfond låner penge ud til skibsbyggeri. Fonden er ikke underlagt EUs regler for almindelige finansieringsinstitutter med hensyn til at begrænse, hvor mange penge fonden må låne ud til enkeltkunder.

Luftfart

Fritagelse for energiafgift

Enkelte sektorer er fritaget for energiafgifter på deres brændstofforbrug. Det gælder indenlandsk trafik med fly og færger. Og det koster ifølge Skatteministeriet staten 119 millioner kroner årligt.

Skattefri rejsegodtgørelse til piloter

Til flyselskabernes piloter, stewarder og stewardesser kan der udbetales skattefri rejsegodtgørelse.

Flyselskaber må reklamere med bonus

I markedsføringsloven er der en undtagelse, så flyselskaber gerne må lave bonusprogrammer og reklamere for dem.

Olie

Hverken CO2-afgift eller moms på olie

Der gælder et helt specielt skattesystem for olien i Nordsøen. Olieselskaber er fritaget for momsreglerne og betaler heller ikke CO2-afgift for kulbrinte-indvinding i Nordsøen. Skattesystemet giver dog mulighed for større beskatning på olie end ved normal erhvervsvirksomhed. Men på grund af lave oliepriser har olieselskaberne ikke betalt den særlige kulbrinteskat siden 1985.

Ingen told på olieplatforme

Der er hverken told eller afgifter på varer og elementer, der importeres via Danmark til brug for opførelse af olieplatforme, som befinder sig i internationalt farvand. Told- og afgiftfritagelsen gælder også varer, der er importeret til forbrug på olieplatforme.

Kilde:
Politikens erhvervsmagasin, 30.9.98

Fra: Danmark – et klassesamfund, af Jacob Nerup (1999)

Hele pjecen Danmark – et klassesamfund kan læses på Marxisme Online og købes hos Forlaget modstand.org.

Læs desuden flere baggrundsartikler om Mærsk og koncernens enorme magt i det danske samfund.