Dette referat er en del af debatten inden IS gik med i Enhedslisten i marts 2006.
Se oversigt over debatten.
Referat af 4. HB-møde i Enhedslisten, 21. august 2005 (Uddrag)
del 2: Søndag
5. Drøftelse af IS tilnærmelse til Enhedslisten
Søren Søndergaard indleder.
Brevet fra IS er lidt uklart, men der er ingen tvivl om at IS ønsker tættere tilknytning til Enhedslisten. IS er en del af international tendens der gik ud af 4. internationale efter 2. Verdenskrig på grund af forskellige opfattelser af regimerne i Østeuropa. Den engelske gruppe, SWP, har gennem hele perioden være dominerende, og er det også i dag.
Vi har forskellige uheldige erfaringer med IS arbejde i bevægelserne, f.eks. at de sekterisk flytter hele deres indsats fra en bevægelse til en anden. Det er kun muligt for en lille organisation, og utåleligt for bevægelserne.
IS strategi har hidtil været at opbygge IS som et revolutionært parti. Men der er udviklet en ny linie i England, hvor man i de senere år har mærket behovet for et politisk alternativ, også på det parlamentariske plan. F.eks. havde bevægelsen mod krigen i Irak oplagt et behov et politisk alternativ til Labour. Først satsede SWP på Socialist Alliance, senest Respect, hvor det ved sidste valg lykkedes at få det tidligere Labour-parlamentsmedlem George Gallowvay valgt til Parlamentet. Mange medlemmer af Respect er ikke revolutionære og derfor opbygges Respect som et bredere socialistisk alternativ. Samtidig opretholder SWP deres egen organisation.
Den model er så ved at sive ned i de andre IS-organisationer, incl. Danmark.
Situationen indebærer nogle muligheder – og nogle problemer.
Der er et problem med motivet, hvis der er tale om et rent entristisk projekt, hvor det blot handler om at opbygge IS, tiltrække flere medlemmer til IS og derefter gå ud igen.
Vi bør bede dem om forklaring på hvordan de er nået frem til at de vil gå ind i Enhedslisten, når de nu har så godt et program. Spørgsmålet om Enhedslisten opbygning bør være i centrum. Vi bør kræve at de arbejder loyalt.
Derefter diskussion. Generelt var der stemning for at gribe det imødekommende og proaktivt an. Desuden blev bl.a. følgende synspunkter udtrykt:
- bekymring for at IS i Enhedslisten kunne sætte gang i udvikling af ikke så frugtbare fraktionssalgsmål
- at IS har ændret praksis i positiv retning ift bevægelserne i de seneste år.
- at vi står med en masse nye medlemmer, og hvis IS arbejdstil og debatform bliver dominerende, vil mange nye medlemmer stå af.
- prisen for at vi har overvundet fraktionskampene er, at det hele tenderer til at blive lidt for hyggeligt og mindre politisk skarpt. ISeres indmeldelse kan være med til at fremme nogle konstruktive dynamikker.
- Vi kan rigtigt godt bruge flere gode aktivister
- IS vil kunne sætte dagsordenen, bombadere FU og HB med forslag, være i konstant opposition.
- Der blev rapporteret om gode og mindre gode erfaringer rundt om i landet.
- hvis det havde været for 15 år siden, da Enhedslisten var mere skrøbelig, kunne det have været et problem, næppe nu. Det er en smågruppe.
Derefter afstemning om forslag fra Claus Pedersen:
"Tak for jeres henvendelse. Enhedslisten deler jeres ønske om en stor anti-kapitalistisk venstrefløj i Danmark, og arbejder – ligesom jer – i en lang række progressive initiativer og kampagner. Formålet med dette arbedje er at skabe grundlag for revolutionære forandringer af samfundet. Enhedslistens udgangspunkt for arbejdet i bevægelserne er, at styrke bevægelserne på deres egne præmisser. Bevægelserne har en værdi i sig selv som grundsten i kampen for delsejre i klassekampen – ikke som fødekæde for bestemte partier.
Enhedslistens arbejde diskuteres i Enhedslisten, og Enhedslistens medlemmer arbejder på dette grundlag. Enhedslisten har – og ønsker ikke – en tradition for at diskutere vores arbejde i bevægelserne med udenforstående. Det ville efter vores opfattelse være illoyalt overfor vores medlemmer – og ikke mindst den pågældende bevægelse.
Endelig vil vi gøre opmærksom på, at SUF er en suveræn – selvstændig – organisation.
Kammeratlig hilsen. HB."
Forslaget blev forkastet med 12 stemmer imod, 0 for, 0 undlader. (ingen liste fra Claus, skal checkes).
FU foreslår følgende til vedtagelse:
"HB bemyndiger FU til at nedsætte et udvalg til at følge op på diskussionen med IS. HB bemyndiger FU til at besvare IS henvendelse."
Vedtaget med 11 stemmer for, 0 imod, 1 undlader. (ingen liste fra Claus, skal checkes).
FUs svar til IS sendes ud til HB med nogle dages frist til kommentarer.
Kun online:








Newsfeed