“De burde skamme sig.” Så bastant udtalte socialminister Karen Jespersen sig til TV-avisen efter en storstilet razzia i september. Under intens mediedækning afsløredes omkring 50 tilfælde af socialt bedrageri ud af 1400 undersøgte personer. I kroner og øre drejer det sig om 5 mill. kroner, som disse 50 personer har fået udbetalt i dagpenge, kontanthjælp m.v., mens de arbejdede sort.

Det er ingenting i forhold til de 196 mill. kroner som tre forretningsmænd i Nordic Holding af 1990 A/S har snydt skattevæsenet for. Eller i forhold til de 320 mill. kroner, som en Korsør-advokat og hans selskabstømmerbande er tiltalt for at have snydt skattevæsenet for ved en retssag, der netop nu starter i Københavns Byret.

Kigger man på den sociale baggrund for de to former for snyd, er der milevid forskel. Baggrunden for langt hovedparten af de 50 småsnydere er, at de har forsøgt at hutle sig igennem i et samfund, hvor arbejdsløshed og sociale nedskæringer ikke har levnet dem mange fremtidsmuligheder.

Korsør-advokatens selskabstømmerbande derimod skaffede skattefradrag i millionklassen til en lang række af revisorer, advokater, direktører m.v. fra den mest privilegerede del af samfundet.

Der er virkelig grund til forargelse. Først og fremmest over at en socialminister, som kalder sig socialdemokrat, ikke kan se, hvor den virkeligt store svindel foregår.

Hun burde skamme sig!