Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 77 – Januar 1992 – side 5

Erfaringer fra kampen mod nynazistiske skinheads i Lund og Stockholm

Nynazister stoppet i gaden

Henrik Christensen

At frede fascister i håb om at de forsvinder af sig selv, er det værste man kan gøre.

Blokaden i Lund natten til den 1. december har affødt mange diskussioner – og rejst mange gode spørgsmål: Var det rigtigt at blokere for de nynazistiske skinheads demonstration? Var “slaget i Lund” ikke bare “røde bøller” mod “sorte bøller”? Skræmmer sådanne aktioner ikke det store flertal af antiracister væk fra fremtidige aktiviteter?

Vores konklusion på “slaget i Lund” er, at det var rigtigt og godt, at blokaden blev lavet. At det var en sejr for alle antiracister, at de nynazistiske skinheads blev stoppet i busser af politiet og kørt ud af byen.

Vi er heller ikke i tvivl om, hvorfor politiet valgte den løsning: fordi antiracisterne var stærkere langt stærkere end nynazisterne. Antallet af deltagere i demonstrationen og blokaden overbeviste uden tvivl politiet om, at den “blideste” løsning var at sende nynazisterne ud af byen. Eller som i Stokholm at jage skinheadsene væk frem for antiracisterne, som var ca. 5000.

Blokadens betydning

Det er vigtigt at have for øje, at det ikke var blokaden i sig selv, den militante indsats osv. der “så at sige slog politiet tilbage”. Rent “militært” kunne politiet godt have fjernet blokaden, men politisk var det for risikabelt.

Det er altafgørende for kampen, at antifascister kan samle bredt og aktivisere folk i kampen mod fascisterne. Det er reelt vores eneste chance for succes. Vi skal altid være mange, mange flere der demonstrerer end dem.

Vi skal konfrontere fascisterne med vores demonstrationer, der hvor de vil marchere. Det er nemlig ikke til strækkeligt at demonstrere. Det viser de sidste 10 års erfaringer fra Frankrig. SOS-Racisme har afholdt kæmpemæssige demonstrationer og rockkoncerter. Det er godt, men aktiviteterne har fejlet på et meget vigtigt punkt: man har ikke konfronteret fascisterne på gaden. Når Front Nationale demonstrerede i den ene ende af byen, demonstrerede antiracisterne i den anden. Fascisterne blev fredet, så de kunne opbygge og vokse.

Skal stoppes i gaden

At frede fascisterne, måske i håbet om at de nok forsvinder af sig selv igen, er det værste man kan gøre. Det eneste fascister har respekt for, er når de mærker modstandernes styrke. De skal være bange for at demonstrere. Deres blødere tilhængere skal skræmmes fra at deltage.

Forudsætningen for succes med militante aktioner er, at de har en bred appel, og indgår som en del af de antiracistiske aktiviteter.

For uden det brede antiracistiske mobiliseringsarbejde og demonstrationen om eftermiddagen i Lund ville det have været umuligt at opbygge en blokade, som fik så bred tilslutning af unge antiracister, svenskere og indvandrere.

For overdreven, isoleret militans betyder, at kampen reduceres til rene bandeopgør mellem fascisterne og venstreorienterede, hvor ingen andre kan være med.

Erfaringerne med de Autonome i Tyskland er lærerige. De opfatter politiet som fascisternes forlængede arm. Kampen mod politiet er blevet lig med kampen mod fascismen. Det er forkert, også selv om mange politifolk nærer stor sympati for højreekstremisterne.

Konsekvensen har været, at mange demonstrationer er blevet smadret i evindelige kampe mellem politi og militante autonome grupper. Den slags er ødelæggende for den antifascistiske kamp, der aldrig kan vindes ved, at vi optrapper og bruger stadig mere militante metoder.

På den anden side afstår vi ikke fra at give fascisterne nogle tæsk, eller fra at mase gennem politiets kæder for at stoppe deres demonstrationer. Men midlerne, vi bruger, skal svare til den situation, vi er i, og til den modstander, vi står over for.

I fascisternes vej til magten spiller gade demonstrationer en central rolle. Hvorfor? Fordi de her – langt væk fra arbejderklassens kollektive styrke på arbejdspladserne – kan opbygge deres styrke. Nazilederne var meget bevidste omkring betydning af gadedemonstrationer i deres opbygning.

Hitler sagde: ”Massedemonstrationer må brænde sig ind i den lille mands bevidsthed og overbevise ham om, at skønt han kun er at sammenligne med en lille orm, er han en del af en kæmpe drage.”

Og Goebbels, propagandachef, sagde: “De som kontrollerer gaderne erobrer masserne, og de som erobrer masserne er derefter i stand til at erobre statsmagten.”

Billedtekst: i Sverige og Tyskland har kampen mod nynazisterne været i front i efteråret. Med demonstrationer og sammenstød i gaderne.

“BZere ryster Sverige,” skrev Jyllands Posten på forsiden mandag 2. december. Denne dramatiske overskrift skulle referere til begivenheder i den skånske by Lund lørdag den 30. november, da 150-200 danske antifascister deltog i en demonstration og var med i at lave en blokade mod nynazistiske skinheads fejring af den svenske krigerkonge Karl den 12.s dødsdag.

Dagspressen smurte som sædvanligt tykt på: Blodet flød i gaderne under hårde kampe mellem demonstranter, politi og nynazistiske skinheads. Hovedskurken var antiracisterne – ikke de nynazistiske skinheads eller politiet. “Det var en sort dag for svensk demokrati,” udtalte politimester Sixten Månsson.

Vi synes tværtimod det var en sejr for antifascisterne for demokratiet, at nynazisterne blev stoppet. Men hvad skete der rent faktisk i Lund?

Beretning fra Lund

I den officielle demonstration mod fascisterne deltog 2000 – også danskere. Ingen bar hætter. Under demonstrationen argumenterede bl.a. de danske deltagere for, at man var nødt til at gøre noget mere aktivt mod fascisterne. Den officielle demonstration sluttede og en del gik hjem.

Senere på aftenen mødtes 70 fascistiske skinheads. De blev omgivet af et beskyttende gelænder og 200 politifolk. Udenom stod 700-1000 demonstranter. Mange råbte ad skinheads’ene, andre var mere passive tilskuere. Skinheads’ene gjorde sig adskillige gange klar til at marchere, men politiet stoppede dem.

En gruppe demonstranter, bl.a. danskerne, etblerede en blokade tværs over gaden på fascisternes marchrute, ca. 500 m fra deres mødested. Politiet forsøgte at bryde blokaden et par gange, men blev slået tilbage med kanonslag og sten. Flere og flere svenskere, indvandrere og unge begyndte at slutte op bag blokaden. Det var hele tiden klart, at anti-fascisterne ville opløse blokaden, hvis fascisternes march blev stoppet.

Til sidst satte politiet skinheads’ene i nogle lejede busser og kørte dem ud af byen. Sejr og vild jubel blandt anti-fascisterne. Da blokaden forlades, er gruppen der støtter op vokset til ca. 700. Senere på aftenen hævner politiet sig på anti-fascisterne og anholder en del af dem.

Og hvad skete der i Stockholm?

Den danske presse har ikke gjort ret meget ud af, hvad der skete i Stockholm samme aften. Hvorfor egentlig? Er grunden at anti-fascisterne viste deres styrke og stoppede nynazisterne? Er grunden at de reele ballademagere i Stockholm – ligesom i Lund – blev afsløret, nemlig de nynazistiske skinheads?

Vi tipper på, at begge antagelser begrunder den “svage” interesse fra pressens side.

Men historien fra Stockholm er værd at fortælle.

For den anti-racistiske demonstration i Stockholm var virkelig eksemplarisk – og langt mere vellykket end Lund-aktionen.

500 fascister samledes for at demonstrere deres styrke. De fleste var unge skinheads, der var fulde, påvirkede af stoffer og totalt ustyrlige. De råbte nazistiske slagord og slog med baseball-køller ud efter politifolkene, der omringede dem.

Den fascistiske demonstrationsledelse, der bestod af ældre og mere ”respektable” folk, forsøgte at styre begivenhederne, men uden held. De ønskede at marchere ned gennem byen til statuen af Krigerkongen Karl den 12.

Men 5.000 anti-fascister havde tidligere anmeldt en demonstration dér, og da den sluttede blev folk stående og besatte pladsen. De forholdt sig meget disciplineret og roligt og lod sig ikke provokere. Politiet kunne ikke uden videre rydde pladsen.

De fulde skinheads mistede tålmodigheden, brød gennem politiets kæder og løb ned til statuen for at banke anti-fascisterne. De kom i slagsmål med politiet, før de nåede så langt. Mange blev arresterede, og politi på hesteryg drev resten af skinheads’ene væk over en bro. Klar sejr til anti-fascisterne.

Flere artikler fra nr. 77

Flere numre fra 1992

Se flere artikler om emnet:
Sverige
Nazister

Se flere artikler af forfatter:
Henrik Christensen

Siden er vist 686 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside