Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 368 – 8. oktober 2018 – side 3

Det mener vi

Gå med i kampen for en mere solidarisk verden

FN’s generalforsamling i slutningen af september demonstrerede igen splittelse og opbrud i verden. Trump lancerede en patriotisk doktrin, hvor nationalstaternes suverænitet havde absolut fortrin og afviste globalismens ideologi.

Et sygt system!

EU’s formand, Donald Tusk, talte for at bevare den regelbaserede verdensorden, selvom EU selv er dybt splittet. FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, talte med bekymring om polarisering og mistro til de internationale institutioner, som FN står magtesløs overfor.

Efter 10 års krise uden udsigt til et reelt opsving – tværtimod er der risiko for et nyt krak – er den herskende klasse dybt splittet mellem Trumps nationalkonservative og Merkels og Macrons globale-liberale verdensorden.

Vores perspektiv er global retfærdighed og solidaritet. Ingen af de
ovennævnte verdenssyn tilbyder det.

Kom med på Marxisme 2018 den 23-24. november og diskuter disse
spørgsmål med os.

Racismen er et splittelsesredskab for magthaverne

Forårets overenskomstforhandlinger for de offentlige ansatte bragte for en tid fagforeningerne og solidariteten i centrum. Siden har både Solidaritetspagten og til dels fagbevægelsen været sat på pause. Regeringens aftaler med kommuner og regioner om budgetterne for 2019 blev forhandlet på plads uden protester, selvom konsekvensen er fortsatte forringelser af velfærden.

Folketinget starter en ny sæson, som er kendetegnet af store, brede forlig på de fleste områder. Derfor kan man frygte, at flygtninge og udlændinge igen bliver valgkampens absolutte tema.

Nogle tager sig til hovedet og tænker: “intetsigende symbolpolitik”, for der er langt større problemer, som klima, ulighed og fattigdom. Andre oplever racismen så ødelæggende, at man ikke ser de fællesskaber, som kunne gøre én stærkere. For racismen rammer alle etniske minoriteter hver dag og hele tiden. Det er et grundvilkår, som de ikke kan flygte fra. Derfor er det vigtigt at bekæmpe racismen i alle situationer.

Racismen er murbrækker for at anvende tvang og diskrimination – i første omgang mod “mennesker fra ikke-vestlige lande”, som det sker i “ghettopakken”. Men reelt den rammer jo alle, som bor i almene boligområder.

Racismen bruges også som bevidst afledningsmanøvre for politikernes eller virksomhedernes svigt og skandaler. Hverken SKAT eller Danske Bank har fået samme opmærksomhed som muslimerne. Altså er racismen magthavernes bedste redskab til at splitte alle os, som har langt mere tilfælles end der adskiller os.

Racismen skal bekæmpes med solidaritet og sammenhold. Og med det sammenhold står vi alle langt stærkere. Netop fordi politikerne bevidst bruger racismen i deres opsplittende del-og-hersk-taktik, må vi forbinde racismen og den sociale kamp.

Opbyg solidarisk modstand

Der er mange eksempler på, at solidaritet og sammenhold udfolder sig både lokalt og på landsplan.

Vi vil fremhæves to nye landsdækkende netværk: Fællesinitiativet mod acisme og diskrimination og Almen Modstand. Begge netværk er forankret i lokale grupper og miljøer. Nu handler det om at bygge landsdækkende bevægelser. Læse mere andre steder i avisen.

Socialistisk Arbejderavis opfordrer alle sine læsere til at involvere sig i de lokale grupper eller selv at starte nye grupper, hvor man bor, arbejder eller studerer.

Det er også nødvendigt, at fagbevægelsen og større socialistiske partier bliver en aktiv del af kampen. Perspektivet er en massebevægelse, som kan stoppe højredrejningen og åbne for solidariske svar.

Flere artikler i serien Leder

Flere artikler fra nr. 368

Flere numre fra 2018

Siden er vist 32 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside