Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 360 – 28. august 2017 (Kun online)

Kloden på kanten

Kan vi stoppe klimakatastrofen?

Jesper Juul Mikkelsen

Det er ikke længere et spørgsmål om, hvornår klimaforandringer sætter ind – de er i gang.

For mange millioner mennesker er klimaforandringerne i dag en dødelig realitet. Vi ser allerede nu klimaflygtninge i Afrika syd for Sahara; øgrupper i Stillehavet vil blive oversvømmet; det var en lang tørkeperiode, som var en af årsagerne til den syriske revolution og senere borgerkrig; og den lange tørkeperiode i Peru og Sydafrika har flere år i træk ødelagt høsten.

Vi oplever de kraftigste orkaner, som nogensinde er målt, vi mærker de varmeste temperaturer, som nogensinde er målt, og vi ser den største afsmeltning af polerne og gletscherne nogensinde.

Der er ingen tvivl – klimaforandringerne er i gang med at forandre vores klode, vores liv og vores civilisation.

400 ppm

I 2016 overskred vi det mål for mængden af CO2 i atmosfæren, som politikere havde sat, det mål, som de i taler og kampagner havde sagt, vi skulle holde os på den rigtige side af; nemlig 400 ppm (parts per million, milliontedele) CO2 i atmosfæren.

400 ppm CO2 var i forvejen et historisk usikkert sted for vores klode. I de sidste mange millioner år har vores atmosfære ikke indeholdt så høj en andel CO2, men selv dette mål har vi ikke kunne holde os under. Vi er i dag på 409 ppm CO2 i atmosfæren, og stigningen fortsætter (se graf).

Permanente ændringer

Vi har har siden anden verdenskrig levet i den epoke, geologer kalder den antropocæne tidsalder, altså i en epoke, hvor menneskets aktiviteter globalt har haft den altafgørende indflydelse på jordens klima og geologi. At vi de seneste 60 år har fyret fossile brændstoffer af i et enormt festfyrværkeri har ændret vores klode for bestandigt.

I april 2017 udkom SWIPA-rapporten (Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic): endnu engang er forskerne rystede. Isen smelter langt hurtigere, end man havde troet, og man regner nu med, at Nordpolen er sommer-isfrit måske allerede i 2030. Et isfrit Nordpolen vil kunne få drastiske konsekvenser for det globale klima. Mere herom i en kommende artikel i serien.

De mest reaktionære politikere abonnerer stadig på forskellige udgaver af fornægtelse af klimaforandringerne. Men klimadagsorden er højt på dagsorden også hos de fleste magthavere. Der udbygges vindmølleparker og solcelleanlæg. Paris-aftalen er blevet underskrevet, og verdens næststørste økonomi, Kina, er gået i gang med omlægning.

Der er mange initiativer i gang, som peger i den rigtige retning, men de står ikke mål med den forandring og i den hastighed, som der er brug for.

Udfordringen

Socialister og marxister har altid stået på skuldrene af videnskaben ? vi må tilstræbe et så nøgternt og ærligt blik som muligt på den krise, vi står overfor. Det er i dag tydeligt for mange, at vi står over for en ekstrem situation, og at vores magthavere ikke kan levere de initiativer, der er brug for.

Når klima-udfordringen er så stor, som den er, kommer vi som almindelige mennesker meget let til at forfalde til enten depression eller apati, og vores fremtidssyn bliver derfor enten dystopiske eller kortsigtet navlepilleri.

For at kunne anvise nogle veje til handling, vil vi i en række kommende artikler stille skarpt på klimaforandringerne i en artikelserie, som vi kalder ”Kloden på Kanten.”

De kommende artikler vil dykke ned i følgende tre emner:

  1. For det første bliver vi nødt til at svare på, om det er for sent at stoppe klimaforandringerne? Kunst, musik, film osv. er i dag præget af et dystopisk og sort fremtidssyn. Er klimaet ved at kollapse? Går menneskets civilisation og kloden mod undergangen, eller er der stadig tid til at undgå katastrofen?
  2. Det andet spørgsmål, som rejser sig, er om menneskets forhold til naturen. Flere klimaaktivister beskriver mennesket som et destruktivt væsen, hvis blotte tilstedeværelse er grundlæggende på kollisionskurs med klodens liv og sundhed. Marxister kan bidrage med et andet perspektiv på menneskets forhold til den materielle verden ved at pege på civilisationer, som har levet i harmoni med kloden og klimaet.
  3. Det tredje spørgsmål som rejser sig er, hvad der skal til for at undgå klimakatastrofen. Hvis der stadig er tid at handle i, hvad skal der så igangsættes af initiativer? Og hvilke krav skal en kommende massebevægelse stille? Hvilke forandringer er det vi skal gennemtvinge, hvis vi skal ændre klodens katastrofale kurs?

Du er velkommen til at skrive til isu@socialister.dk, hvis du kan bidrage med viden på området.

Flere artikler fra nr. 360

Flere numre fra 2017

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Juul Mikkelsen

Siden er vist 145 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside