Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 315 – 9. december 2011 – side 14

USA sender 21 ton tåregas til Egyptens militær

Christine Bergen

Havnearbejdere i Suez nægtede at tage i mod den første sending på 7 tons af i alt 21 tons tåregas. Gassen var bestilt af indenrigsministeriet fra det amerikanske firma Combined Systems Company, der bl.a. specialiserer sig i ”crowd control”.

Det er den amerikanske stat, der har givet Combined Systems Company tilladelse til at sælge tåregassen til den egyptiske stat.

Det er ikke første gang, at amerikansk tåregas bruges mod egyptiske protesterende. Tåregas fra samme firma har den seneste tid været brugt mod prodemokratiske demonstranter i Mellemøsten. Og det blev også brugt i starten af 2011 i forbindelse med protesterne der førte til Mubaraks fald.

Hykler

I den forbindelse var Combined Systems Company i mediernes søgelys. Til CNN svarede talsmanden på kritikken ved at sige, at der ikke var noget ulovligt i at sælge tåregas til lande som Egypten og Tunesien, og at firmaet ikke havde nogen kontrol over, hvordan deres produkter blev brugt, når de var solgt.

Selv om Obama offentligt opfordrer militæret til at stoppe med at bruge vold og træde tilbage, giver han et amerikansk firma lov til at sælge endnu mere tåregas til at slå protesterne ned med.

Demonstranter, der har været udsat for tåregas de seneste uger siger, at det er en værre slags tåregas der bruges nu, end den, de var udsat for af Mubarak. Folk bliver mere syge af gassen, og cola eller eddike hjælper ikke. Der går også rygter om, at tåregassen er blandet op med nervegas.

Flere artikler fra nr. 315

Flere numre fra 2011

Se flere artikler af forfatter:
Christine Bergen

Siden er vist 533 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside