Socialistisk Arbejderavis
Nr. 311 – 19. august 2011 – side 12
Interview
Grækenland: Nedskæringer og arbejdermodstand
Mark Thomas
Uddrag af interview fra Socialist Review med den revolutionære socialist Nikos Loudos om modstanden mod nedskæringer i Grækenland.
Hvad har nedskæringerne betydet for arbejdernes levestandard?
Den officielle arbejdsløshed er nu op til 16 %. Instituttet som kontrolleres af fagforeningerne siger, at vi er på vej mod 22 % arbejdsløshed. Det betyder, at vi i løbet af de næste par måneder vil nå det afgørende antal 1 mio. arbejdsløse i en befolkning på 11 mio.
Et andet måltal, median-indkomsten i den græske økonomi, er faldet 15 %. Hvis medianen er 15 %, er der arbejdere, der har mistet endnu mere end dette. Samtidig er der et generelt angreb – se hvad der er sket i fx offentlig uddannelse og sundhed.
Hvordan tror du folkestemningen har ændret sig over de sidste 18 måneder?
Ændringen er virkelig stor. For eksempel konkluderede en ny meningsmåling foretaget af en stor medievirksomhed, der støtter nedskæringerne, at 87 pct. af befolkningen mener, at landet går i den forkerte retning. Kun 7 pct. siger, at det går i den rigtige retning.
Og så sagde 88 pct., at de ikke er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer i landet. Det er flertallet af befolkningen der mener at hele det politiske system og dets institutioner ikke virker.
I samme meningsmåling sagde 92 pct., at de er skuffet over regeringen, men 88 pct. sagde også, at de også er skuffet over den højreorienterede opposition.
Da de spurgte folk, hvad de tror er løsningen, var lidt mindre end 10 pct. enige om, at løsningen er at gennemføre nedskæringene, mens 60 pct. siger, at vi har brug for en anden løsning. Men 26 pct. siger, at vi har brug for en virkelig anden løsning, at forlade euroen, IMF osv.
Er det begyndelsen til en krise for parlamentarisk demokrati i Grækenland?
Ja, og selv den anden side taler om en sådan krise. En måde man kan se, det er, at hvis vi havde været i samme situation for et par år siden, ville løsningen være nyt valg. Nu siger de, vi kan ikke gå til valg, fordi meningsmålingerne viser, at ingen af de store partier kan danne et flertal til at gennemføre nedskæringerne. Så de siger, vi ved at flertallet af befolkningen er imod os, men vi vil gennemtvinge nedskæringerne alligevel.
Der har været omkring 12 generalstrejker de sidste 20 måneder. Hvordan har strejkebevægelsen udviklet sig?
Fagbureaukratiet bliver kontrolleret af medlemmer af Pasok. Fagforeningslederne sagde at de ikke ville strejke mod regeringen. Men realiteten er at vi har haft den største serie af generalstrejker i Grækenlands historie.
Generalstrejken den 5. maj sidste år var den største vi nogensinde har haft. Fordi regeringen brugte politiet til at skræmme folk, sagde man at vi ville se bevægelsen stoppe bagefter. Men mange dele af arbejderklassen fortsatte kampen mod gennemførelse af nedskæringer i deres sektorer.
Resultatet var at fagbureaukratiet blev presset til at indkalde til en ny generalstrejke hver eller hver anden måned. Og hver generalstrejke var en ny oplevelse med nye faggrupper der deltog og dannede netværk.
Hvad er næste skridt i kampen?
Fagforeningerne diskuterer en 48 timers strejke i de kommende uger. Det vi være første gang vi har haft en 48 timers generalstrejke.
Vores pres på arbejderbevægelsen handler om, at vi bør støtte strejker, og at vi bør skabe netværk mellem arbejdspladser for at sikre, at ingen af disse grupper af strejkende arbejdere er isoleret. Vi skal sørge for at få solidritetsaktioner på andre arbejdspladser.
Vi har allerede eksempler på arbejdspladser der under en kamp tager ting under deres kontrol, og vi skal have flere eksempler.
Bankarbejderne siger at de vil lukke den del af banksektoren, der betaler for gælden, men vil holde den del åbent, der udbetaler fx pensioner. Vi vil se mere af dette ske i el-branchen, i havnene, inden for telekommunikation, osv. Vi har brug for arbejderkontrol i de sektorer, hvor strejke finder sted.
Er du under 30? Så støt ISU
Hvis du kan lide artiklen, så bliv støttemedlem af ISU.
Det koster kun 75 kr. for et år, og så får du Socialistisk Arbejderavis ind ad døren ca. en gang om måneden.
Hvis du melder sig ind og betaler inden 30.4, er du med til at sikre, at vi kan få støtte fra tipsmidlerne.
- 25 apr: Efter regeringsindgrebet: Gør 1. maj til protestdag
- Det mener vi: Lærerkonflikten giver klarsyn
- Hvorfor vil de faglige ledere ikke slå igen?
- Lærerne kan vinde – men ikke alene
- BUPL burde se skriften på væggen
- EL årsmøde: Kamp om den politiske hovedretning
- ”Den parlamentariske strategi med at trække regeringen mod venstre har lidt fuldstændig skibbrud”
- Kampparti eller vælgerparti?
- Reform eller revolution på EL’s årsmøde
Newsfeed