Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 301 – 18. september 2010 – side 16

Interview med Shelley Moorhead fra de tidligere Dansk Vestindiske Øer

Reparation – Genopretning for slaveriet

Caf’ (ActOne.dk)

Shelley Moorhead er i Danmark på en meget speciel mission. I årevis har han kæmpet en brav kamp for at få danskerne til at få et dybere forhold til vores fortid som kolonimagt og slaveudnyttere. Glemt af de fleste danskere, lever han og beboerne på US Virgin Islands, i dag et liv i bitter konsekvens af vores fælles fortid. -- Det handler om Reparation, genopretning for slaveriet.

Vi lader ham introducere sig selv:

- Mit navn er blot Shelley Moorhead. Jeg er simpelthen en søn af Virgin Islands. Jeg er en indfødt Virgin Islander. Jeg er født og opvokset der, jeg er en efterkommer af tidligere slaver, og i kraft af min aktivisme eller personlige kapacitet kender man mig i dag som leder af “Virgin Islands Reparation Movement“. Jeg er også formand for det caribiske institut for ny menneskelighed og grundlæggeren af den “Afrikansk-Caribiske Genopretnings og Genbosætnings Alliance“ (ACRRA).

Ydermere er Shelley, fredag den 13. aug. i år, blevet formand for den nyoprettede forening Carida, som er Den danske bevægelse for Virgin Islands forsoning.

Slavetiden er ikke en del af vores pensum i skolen, ligesom det ikke er det i Danmark. Det er derfor ikke let at finde ud af, at den kongelige familie og nogle utroligt rige danskere, som på vegne af den danske stat, udnyttede os på den mest umenneskelige måde.

I 1917 solgte Danmark over 100.000 mennesker for 25 millioner dollars i guld. Hvilket i realiteten i dag er en af de værste krænkelser af menneskerettighederne i menneskehedens historie. Du kan ikke krænke eller omgå et folks noble ret til selvbestemmelse, og regne med at der ikke er nogen dårlige bivirkninger. I dag oplever man på Virgin Islands en række sociale dårligdomme, en række socialøkonomiske og socialpolitiske problemer, der stammer direkte fra dette ulovlige salg af mennesker i 1917 og har rødder i de 250 års kolonisering og 175 års slaveri.

Hvordan føler du slaveriet i dag påvirker dagligdagen for befolkningen i St. Croix?

Der er mange bivirkninger. Det ville blive svært at kort beskrive dem alle.

Husk på at det var ulovligt at læse og skrive under slaveriet. Og jeg tror, at denne mangel på disse borgerrettigheder er kodet ind i vores DNA. Hvor der i dag er 50% af vores børn, der dropper ud af skolen før eksamen, og af dem der går i skole er 40% fattige. Så når du ser på statistikken, kan du forbinde dem tilbage historisk, og du ser, at uddannelse i dag stadig er tilbageholdt for vores befolkningen. Det er meget meget foruroligende. Indtil 1983 var det ulovligt at undervise i Virgin Islands historie og Caribiens historie i Virgin Islands offentlige skolesystem. 

Andre forhold stammer direkte fra salget af befolkningen i 1917.  F.eks. at vi ikke har nogen politisk status. Vi var ikke danske statsborgere, før salget – og blev ikke amerikanske statsborgere umiddelbart efter salget. Det var først i midten af 1930‘erne, vi fik amerikansk borgerskab. Men selv i dag har vi ikke fuldt medlemsskab.

Mindre end 30% af den amerikanske forfatning finder anvendelse på Virgin Islands. Og vi har ikke den dag i dag en forfatning vi kan kalde vores egen. Det er senest blevet afvist af den amerikanske kongres – under angivelse af, at det var forfatningsstridigt overfor den amerikanske forfatning. For blot at nævne nogle af de konsekvenser, der er fulgt i kølvandet på dette 250 års forhold og fælles historie med den danske stat. 

I danske skoler lærer vi, at slaveriet blev afskaffet af Peter von Scholten, men der er optegnelser, der nævner han faktisk blev tvunget til det af et oprør i 1848. I skolen lærer vi ikke om helten Buddoe fra St. Croix, hvem han var og hvilken rolle han spiller i slaveriets afskaffelse.

Det er klart, at rent politisk set blev slaveriets afskaffelse gjort officielt af Peter von Scholtens proklamation. Men for befolkningen blev det gjort officielt med de positioner de indtog og af de strategier, der blev anvendt.

General Buddoe bar denne titel på grund af den militære strategi, men førte en krig uden konventionelle våben. Den 3. juli 1848 om morgenen, blev der blæst i et konkyliehorn, og det signalerede begyndelsen af en meget grundig tilrettelagt plan. Tusindvis af slaver af afrikansk oprindelse, klædt i hvidt, mødte på Fort Frederik i Fredericksstad, og krævede deres frihed. Fortet var den militære og regeringens forpost for Danmark i den vestlige del af St. Croix.

Beskeder gik ud til plantageejerne for at få dem til komme og hjælpe militsen. Men da soldaterne gik til arsenalerne for at få fat i våbnene og placere kanonerne, opdagede de hurtigt, at de mange krokusposer og tønder, der skulle have været fyldt med krudt, i stedet var blevet fyldt med sand. Og at alt krudtet var blevet smidt i havet! Vi havde ikke våben, så vi havde ikke behov for krudtet. 

Så fortæl mig, hvad ville du have gjort – i denne situation, hvor du har en fæstning, som er omringet af måske mere end 10.000 afrikanske slaver, der kræver deres frihed – hvis du var i Peter von Scholten sko?

Hvorfra kommer ideen om Reparation?

Jeg tror i princippet, at tanken om erstatning ikke er ny for nogen. Lige siden der har været skadelige virkninger, har der været et behov for genopretningen. Om vi snakker menneskelig skade, det være sig samfundsmæssig eller institutionelt skade, så er der altid forståelse for, at der skal forandringer til, når der har været forringelse af menneskelige vilkår. 

I fremlægger ikke noget krav om en formel statslig undskyldning eller økonomisk kompensation. Hvorfor ikke?

Det er meget ufølsomt, nærmest fornærmende ufølsomt, at forsøge at sætte et prisskilt på menneskeligheden eller umenneskeligheden for dem, der søger genopretning. Så når vi taler om Reparation, taler vi om penge i forbindelse med Virgin Islands.

Vi er ikke forretningsfolk eller virksomhedsejere i noget stort antal. Fattigdommen er 34,5% højere end i Ghana. En tilførsel af større likvide midler til Virgin Islands økonomi kan måske hurtigt afløse Danmarks skyldfølelse, men efter min mening ville det gøre mere for yderligere at ødelægge mit folk.

Pengene ville ikke engang cirkulere én gang hos os. Når vi importerer alt fra tandstikker og teposer til lastbiler og T-shirts, ville pengene meget hurtigt ende i USA, i Palæstina, i Puerto Rico. De ville ende andre steder, og ville ikke gøre noget for at fremme genopretningen af mit folk. Det ville ikke bidrage til udvikling af uddannelsesinstitutioner, vil ikke bedre deres helbred. Det ville ikke skabe arbejdspladser eller beskæftigelse. 

Jeg tror at spørgsmålet om en undskyldning er noget, der skal debatteres her i Danmark blandt den danske befolkning og jeres folkevalgte. Det er ikke et anliggende for os i det tidligere Dansk Vestindien. Vi er mere interesseret i programmer som konkrete initiativer. Jeg er mere interesseret i den kollektive danske bevidsthed og jeres nu 250 år fælles historie i St. Croix, St. Thomas og St. John. Dansk historie! 

Hvilken form for genopretning kan man forvente af Danmark i de kommende år?

Det er svært at sige, måske er det bedre at spørge dig selv eller hvilken som helst anden dansker, hvad man skal gøre. Jeg ved hvad behovene er, jeg kender skaden.

Der er behov inden for energi og infrastruktur, teknologi. Jeg tror, at der er mange ting, der kan komme ud af kulturel og uddannelsesmæssig udveksling mellem unge mennesker. Jeg er her for at inspirere dialogen og diskussionen. Jeg er her for at åbne debatten. Lad os snakke om det, lad os snakke fornuftigt. 

Interviewet som det fremstår her er gengivet oversat fra engelsk, lettere omskrevet i forkortet udgave.

Flere artikler fra nr. 301

Flere numre fra 2010

Se flere artikler om emnet:
DK Historie: Indtil 1900

Se flere artikler af forfatter:
Caf’ (ActOne.dk)

Siden er vist 2028 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside