Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 289 – 26. juni 2009 – side 11

1930’erne

USA‘s arbejdere i kamp

Krisen truer levestandarden for millioner af arbejdere verden over. Arbejdsgiverne vil forsøge at få arbejderne til at betale for deres krise – og vi får behov for modstand på masseplan, hvis vi skal kunne stoppe dem.

Nogle siger, at frygten for arbejdsløshed betyder, at arbejderne ikke vil gå i kamp. Men faktisk har nogle af de mest inspirerende arbejderkampe fundet sted under en krise.

I 1930’erne så vi den dybeste krise, verden endnu har set. Men det var også et årti med militante kampe. Verden over deltog arbejdere i massestrejker, oprør, mytterier og demonstrationer i protest mod krisen.

Arbejdernes organisationer var markant stærkere i slutningen af 1930‘erne end de havde været i starten af årtiet. De voksede gennem kamp.

Teamsters

I 1934 strejkede lastbilchaufførerne i byen Minneapolis – som ikke tidligere havde været i kamp – og krævede fagforeningsrettigheder. Medlemstallet i deres fagforening, Teamsters, steg dramatisk under strejken. I efteråret 1933 var der 75 medlemmer af den lokale fagforening. I juli 1934 var det vokset til 7.000.

De strejkende inddrog bevidst de arbejdsløse arbejdere i konflikten. De organiserede de arbejdsløse til at deltage i blokaderne og protesterne. Det tog luften ud af arbejdsgivernes trusler om at fyre arbejderne og erstatte dem med skruebrækkere.

Strejken blev mødt med en ekstrem brutalitet fra arbejdsgiverne og staten. Politiet skød blokadevagter, mens statens guvernør satte soldater ind og arresterede strejkeledere.

Alligevel blev strejken vundet – og inspirerede andre grupper til at slås. Arbejdere på bilfabrikker i Toledo, Ohio, strejkede adskillige gange i 1934 for overenskomst med fagforeningen og for højere løn. Havnearbejderne i San Francisco strejkede i 83 dage og vandt overenskomst for alle havne på USA’s vestkyst.

Det at der eksisterede grupper af revolutionære arbejdere var en afgørende faktor i mange af disse kampe.

Sit-in-strejker

Arbejderne på USA’s bilfabrikker blev gang på gang angrebet af arbejdsgiverne, som forsøgte at fyre folk og skære lønnen ned for at sikre deres profitter.

Alligevel gik de til modstand og vandt store indrømmelser. Den 30. december 1936 besatte over 3.000 arbejdere på General Motors-fabrikken i Flint, Michigan, deres fabrik og strejkede i 40 dage. De vandt overenskomst med fagforeningen for hele bil-industrien.

Disse besættelser blev kendt som “sit-in-strejker“ og spredte sig hurtigt til hele industrien. I 1936 var der 48 sit-down-strejker. I 1937 var der 477, som omfattede over en halv million arbejdere.

Fagforeningerne begyndte at tiltrække folk, der ikke blev anset som “tyspiske“ fagforeningsmedlemmer – kvinder og indvandrere. Det første til at CIO, Congress of Industrial Organisations, et forbund af fagforeninger, blev dannet i USA.

Kampene var ikke begrænset til organiserede arbejdere. Landmænd kæmpede mod politiet for at forhindre, at fogeden beslaglagde deres jord. Arbejdsløse arbejdere og skoleelever protesterede for højere understøttelse og mad.

Denne militans var ikke begrænset til USA – i en række andre lande skete noget tilsvarende.

Man skal ikke romantisere 1930erne. Det var et årti med hårde afsavn, der endte i en verdenskrig. Men det, at arbejdere stadig var i stand til at gå til modstand under sådanne omstændigheder, kan kun tjene til inspiration – også i dag, hvor en ny krise er i fremmarch.

Se også:
SAA 289: Ender det som i 30‘erne?
SAA 289: Krisen: Modstand i dag
SAA 289: 30‘ernes krise og i dag

Flere artikler fra nr. 289

Flere numre fra 2009

Se flere artikler om emnet:
Krise og modstand historisk

Siden er vist 1916 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside