Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 272 – 12. september 2007 – side 5

Enhedslisten er uundværlig i Folketinget

Johanne Schmidt-Nielsen + Per Clausen

Hver dag bekræfter, at Enhedslisten er uundværlig. Derfor kalder den aktuelle situation både på fælles handling og åben diskussion om de uenigheder, der findes i partiet og blandt vores venner. Ingen er ufejlbarlige heller ikke Enhedslisten, men uden os går det først for alvor galt.

Meningsmålinger tages alvorligt

Der er al mulig grund til at tage de dårlige meningsmålinger alvorligt. Enhedslisten er en nødvendig forudsætning for en ny regering og helt uundværlig, hvis vi skal have en ny politik. Det budskab vil vi i de kommende måneder understrege igen og igen. Derfor diskuterer vi hele tiden, hvilke konkrete politiske initiativer, der kan bringe Enhedslisten i offensiven igen. Det kan imidlertid ikke ske uden aktiv deltagelse fra vores medlemmer og sympatisører.

Til kamp for velfærden 2.oktober

Enhedslistens medlemmer er uundværlige i de kommende måneders kamp for velfærd. I mange kommuner er vi uundværlige i modstanden mod de kommunale nedskæringer. Over hele landet mobiliserer vi til demonstrationerne d. 2. oktober mod regeringens politik.

Gratis sundhed til alle

Gennem vores sundhedskampagne i de kommende uger rejser vi kravet om, at alle mennesker har ret til at leve et sundt liv. Vi vil vise, at det er muligt at sikre både god og gratis sundhedsbehandling til alle i det offentlige system.

Lige muligheder og rettigheder

Samtidig anerkender vi naturligvis, at der blandt Enhedslistens medlemmer og støtter kan være forskellige opfattelser af forholdet mellem religion og politik og til de enkelte kandidater. Det ændrer dog ikke ved, at Enhedslisten er det parti, der mest klart kræver en tydelig opdeling mellem stat og kirke. Vi er det parti, der mest utvetydigt kæmper for lige muligheder og rettigheder mellem mennesker uanset køn, seksuel orientering, etnisk oprindelse eller religiøs opfattelse. Alle har lige ret til at deltage i det politiske arbejde. Vi anerkender ikke reaktionære islamistiske og danske nationalistiske kræfters synspunkt om, at der skulle være en modsætning mellem, at gå ind for demokrati og menneskerettigheder og at være muslim.

Vi er de eneste der ...

Der er alle mulige grunde til, at det ville være en politisk katastrofe, hvis Enhedslisten ikke var repræsenteret på Christiansborg. Vi er de eneste, der har en progressiv EU-modstand og som kræver en afstemning så vi kan få lov at sige nej. Vi er de eneste der siger nej til satspuljen fordi den øger uligheden. Vi er de eneste der ikke vil være med til at sælge DONG, bl.a. fordi det skader mulighederne for at satse på vedvarende energi. Vi er de eneste der kræver alle soldater hjem fra Irak og Afghanistan. Kort sagt; Vi er dem vi altid har været.

Johanne Schmidt-Nielsen og Per Clausen er medlemmer af Enhedslistens Forretningsudvalg

Se også:
SAA 272: Kom i offensiven, venner
SAA 272: Kampen om Asmaa

Flere artikler fra nr. 272

Flere numre fra 2007

Se flere artikler om emnet:
Enhedslisten

Se flere artikler af forfatter:
Johanne Schmidt-Nielsen
Per Clausen

Siden er vist 1184 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside