Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 261 – 18. oktober 2006 – side 13

Mellemøsten

Bush fanget i Irak-krigens kviksand

Martin B. Johansen

Den amerikanske præsident, George Bush, virkede usædvanlig arrogant og afstumpet, da han for nylig blev bedt om at kommentere, at op mod 655.000 irakere er blevet dræbt siden invasionen i 2003

Bush afviste the Lancets tal om 655.000 dræbte i Irak og mente i stedet, at der højst kunne være tale om 30.000 dræbte

Bush afviste the Lancets tal om 655.000 dræbte i Irak og mente i stedet, at der højst kunne være tale om 30.000 dræbte

Bush afviste tallet og mente i stedet, at der højst kunne være tale om 30.000 dræbte.

Forklaringen på Bush’s arrogance kunne være almindelig foragt for menneskeliv, ikke mindst irakiske, men den skal snarere søges i, at han for tiden er alt andet end interesseret i at indgå i en ærlig debat om Irak-krigens omkostninger.

Det er nemlig alt andet end gode nyheder, Bush for tiden modtager fra Irak. Og det presser ham yderligere i defensiven op til midtvejsvalget 7. november. Der har længe været et flertal i den amerikanske befolkning, som er imod krigen, og som ønsker de amerikanske tropper hjem. Ifølge en ny meningsmåling har kun 20 pct. af amerikanerne tillid til, at USA’s politik i Irak vil lykkes.

Desuden viser meningsmålinger, at kun omkring en tredjedel af amerikanerne nu støtter Bush som præsident.

De seneste tabstal for de amerikanske styrker i Irak giver næring til krigsmodstanden. September måned var den blodigste i to år med 776 sårede – og med over 300 sårede på blot en uge ser oktober ud til at blive endnu værre. Antallet af dræbte soldater er mere end 2.700. Til tabstallene skal i virkeligheden lægges omkring 450 dræbte og over 4.000 sårede civile, som udfører opgaver for militæret. Der er tale om opgaver, som tidligere blev udført af militæret, men som er udliciteret til private firmaer, der bl.a. er ejet af højtstående politikere i Bush-administrationen.

Det kniber mere og mere med kampmoralen i den amerikanske hær. Mange soldater er sendt til Irak for anden eller tredje gang, andre får udskudt deres planlagte hjemsendelse i månedsvis. Den nu pensionerede general Barry McCaffrey udtalte for nylig til NBC, at militærets beredskab er reduceret til det laveste niveau siden afslutningen på Vietnam-krigen. Det var en situation, hvor hæren reelt var på vej i opløsning. To tredjedele af alle kampenheder vurderes uegnede til kamp.

Oven i alt dette kommer, at de amerikanske tropper i stigende grad ønskes ud af landet af irakerne selv. Et voksende flertal af irakerne vurderer, at deres egen sikkerhed vil vokse, hvis de fremmede soldater bliver trukket ud, og de mener ligeledes, at volden mellem etniske grupper vil falde. Ydermere svækker tilstedeværelsen af fremmede tropper regeringens autoritet.

Et af Bush’s og hans danske marionet Søren Gades vigtigste argumenter for at blive i Irak er nu, at man skal lægge en dæmper på kampene mellem etniske grupper, især mellem shiitter og sunnier. Men selv om denne type vold er stigende, så udgør den kun en lille del af den samlede vold i Irak. Kun 10 procent, ifølge militærkilder i USA. Størstedelen af volden er rettet mod fremmede soldater og den irakiske regeringshær, der betragtes som USA’s forlængede arm.

Det gør også, at en hurtigt voksende majoritet af Iraks befolkning synes, at det er i orden at angribe amerikanske soldater. Irakerne frygter på tværs af etniske grænser, at USA planlægger at opbygge permanente militærbaser. Langt de fleste irakere mener, at USA’s militære tilstedeværelse fremprovokerer mere vold, end den forhindrer.

Det klinger mere og mere hult, når George Bush og hans allierede taler om “befrielsen af det irakiske folk“. Det er ikke så mærkeligt, at Bush hellere vil tale om noget helt andet.

Tony Blair også i problemer

Tiden som Storbritanniens premierminister er ved at udvikle sig til en blanding af farce og tragedie for Tony Blair. På Labours seneste kongres pressede hans egne partifæller på for, at han trak sig tilbage, jo før, jo bedre.

Uden for kongressen demonstrerede omkring 50.000 krigsmodstandere. Reelt er det den stærke krigsmodstand i Storbritannien, som har tvunget Blair til at trække sig som regeringsleder.

Men han modsiges også åbent af ledende militærfolk. Hærchefen for de britiske styrker i Irak, general Richard Dannatt, fremlagde i starten af oktober en opsigtsvækkende kritik af indsatsen i Irak.

I et interview i Daily Mail sagde Dannatt bl.a.: “Uanset hvilken accept der var i starten, så har den nu vendt sig til intolerance.“

“Jeg siger ikke, at det er vores tilstedeværelse, der har fremkaldt de vanskeligheder, vi møder, men der er ingen tvivl om, at vores tilstedeværelse gør dem værre.“

I interviewet udtrykte Dannatt også sin tvivl om hele formålet med Irak-krigen: “Den oprindelige intention var at indsætte et liberalt, provestligt demokrati som forbillede for hele regionen. Om det var et fornuftigt eller naivt håb, vil jeg overlade til historien at vurdere. Men jeg tror ikke, at det kan lade sig gøre.“

Se også:
SAA 261: Kirkmand-initiativ mod Irak-krig: Giv Fogh mere modstand
SAA 261: The Lancet: 655.000 irakere døde som følge af krigen
SAA 261: Ny bog på gaden: Johan Kirkmand: “Dræbt i krig“
SAA 261: Interview med Mungeth Nasser og Ibrahim Wahid fra GUOE: Irakiske sikkerhedsstyrker er “døde soldater“
SAA 261: Klart budskab fra irakiske faglige ledere under deres besøg i Danmark: Træk de danske tropper hjem fra Irak!

Flere artikler fra nr. 261

Flere numre fra 2006

Se flere artikler om emnet:
Irak-krig 2002-?

Se flere artikler af forfatter:
Martin B. Johansen

Siden er vist 2604 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside