Socialistisk Arbejderavis
Nr. 254 – 6. april 2006 – side 5
Toronto, Canada
Socialister og muslimer i fælles protest mod Muhammed-tegninger
Jørn Andersen
Den 11. februar demonstrerede omkring 5.000 mennesker foran det danske konsulat i Toronto, Canada, mod Jyllands-Postens Muhammed-tegninger.
Blandt arrangørerne var 30 lokale islamiske centre, studentergrupper og ”Toronto Coalition to Stop the War“. Blandt talerne var der, ud over muslimer, også jøder, kristne, hinduer, fagforeningsfolk, studenter og krigsmodstandere.
Dette var et konkret resultat af, at samarbejdet mellem venstrefløjen og de muslimske samfund er nået meget længere end i Danmark.
Et andet resultat var, at der på Cairo-konferencen både deltog socialister fra “Toronto Stop the War“ og Mohamed Elmasry, talsmand for “Canadian Islamic Congress“ – en fælles paraply for de fleste canadiske muslimer.
James Clark fra “Toronto Stop the War“ fortæller, at der ugen efter var endnu en demonstration af samme størrelse ved lokal-parlamentet.
Konkret solidaritet
Vi spurgte ham, hvordan dette samarbejde var kommet i gang:
”Faktisk har vi forsøgt at opbygge forbindelser til de muslimske samfund siden 11. sept. 2001, men især de sidste par år er båndene blevet stærkere.
Det afgørende har været at vi som socialister og krigsmodstandere har vist vores solidaritet omkring konkrete sager.
Det har fx været forbuddet mod at bære hijab visse steder; amerikanske soldaters forhånelse af Koranen på Guantanamo-basen – og altså senest i sagen om Muhammed-tegningerne.“
Han understreger, at solidariteten nu går begge veje:
“Mange muslimer støtter nu, at amerikanske soldater, der flygter fra militærtjeneste er velkomne i Canada. Ligesom mange deltager aktivt i antikrigsbevægelsens aktiviteter.“
Han fotæller, at der er mange diskussioner både blandt muslimer og på venstrefløjen om hvordan man skal forholde sig til hinandens forskelligheder.
Men det er nu ikke længere kun diskussioner, der foregår i to adskilte lejre. En del af diskussionerne foregår også på tværs.
Se også:
SAA 254: Indtryk fra den 4. Cairo-konference: Hamas-sejr, Irak-modstand og kamp mod diktatur og privatiseringer
SAA 254: Ægypten: Studerende kæmper for deres organisationer
SAA 254: Stop krigen mod Iran – før den starter
Er du under 30? Så støt ISU
Hvis du kan lide artiklen, så bliv støttemedlem af ISU.
Det koster kun 75 kr. for et år, og så får du Socialistisk Arbejderavis ind ad døren ca. en gang om måneden.
Hvis du melder sig ind og betaler inden 30.4, er du med til at sikre, at vi kan få støtte fra tipsmidlerne.
- 25 apr: Efter regeringsindgrebet: Gør 1. maj til protestdag
- Det mener vi: Lærerkonflikten giver klarsyn
- Hvorfor vil de faglige ledere ikke slå igen?
- Lærerne kan vinde – men ikke alene
- BUPL burde se skriften på væggen
- EL årsmøde: Kamp om den politiske hovedretning
- ”Den parlamentariske strategi med at trække regeringen mod venstre har lidt fuldstændig skibbrud”
- Kampparti eller vælgerparti?
- Reform eller revolution på EL’s årsmøde



Newsfeed