Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 241 – 6. april 2005 – side 9

Boganmeldelse

Social arv af problemer er en myte

Jan Hoby

Den nuværende og den forrige regering har under stor mediebevågenhed manet til kamp mod den “negative sociale arv“. Med introduktionen af de ideologisk betinget nationale “pædagogiske læreplaner“ er det pædagogiske område sat til at skulle arbejde med at bryde den “negative sociale arv“. Men hvad er social arv? Og kan vi overhovedet tale om, at vi som mennesker arver sociale færdigheder eller mangel på samme?

I bogen “Social opdrift – social arv“ gør Morten Ejrnæs, Gorm Gabrielsen og Per Nørrung grundigt op med det begreb, som første gang blev anvendt af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson i slutningen af 1960’erne. Social arv er et udtryk for, at børn “arver“ forskellige problemer fra deres forældre, men det store problem er, at det anvendes i meget forskellige betydninger. Begrebet er nemlig ikke præcist defineret; det er svært at sige, hvad der arves, eller hvordan der arves. Det skaber derfor problemer for både forskningen i sociale problemer og for arbejdet med socialt udsatte børn.

Nogle vil påstå, at vi lever i et videnssamfund, men hvorfor er det så lige, at den videnskabelige viden, som er tilgængelig, ikke bliver omsat til handling? Hvorfor benytter samfundet hårdere og hårdere fængselsstraffe, når forskning viser, at det ikke gavner? Hvorfor prioritetrer samfundet ikke flere voksne og mere plads til færre børn i daginstitutionerne, når forskning viser, at det modvirker den sociale eksklusion og øger børns selvværd?
Først og fremmest skal svaret på disse spørgsmål findes i de meget tvivlsomme sociologiske analyser, som fylder i det offentlige rum og i medielandskabet. Analyser, der påstår, at vi ikke mere lever i et klassesamfund, hvor flertallet af os tilhører arbejderklassen. Vi er alle i stedet blevet til middelklasse.

Klassesamfundet eksisterer!
Bevidstheden om eksistensen af en arbejderklasse er længe forsøgt elimineret. Den herskende klasses ideologer har altid benægtet eksistensen af klasser, fordi selve klassebegrebet antyder en indbygget kollektiv ulighed, hvor det ikke er et individuelt valg, der afgør den enkeltes skæbne. Et af de fremmeste argumenter mod eksistensen af en arbejderklasse i dag er kombinationen af teknologisk udvikling og de stigende materielle goder, som vi arbejdere har tilkæmpet os. Når arbejderne har fået bil, ejerbolig, tv og pc, er blevet befriet for den blå kedeldragt og har en funktionærlignende ansættelse i et job uden snavs og tunge løft, så kan man åbenbart ikke længere tale om en arbejderklasse. Men dette bygger ikke på en analyse af, hvad der definerer en klasse, men på et stivnet historisk billede af den “typiske arbejder“.

Sådanne sociologiske analyser forholder sig hverken til, at kapitalismen udvikler sig og dermed også arbejderklassen, eller til de grundlæggende sociale spørgsmål, om hvem der udbytter og hvem der udbyttes.

Ikke social arv – men social chanceulighed!
“Social opdrift – social arv“ viser, at begrebet social arv og teorien omkring det lægger op til en næsten deterministisk eller reduktionistisk forklaring på børns sociale problemer, hvor forældrenes problemer – i deres egen barndom – tillægges megen stor forklaringsværdi. Forholdet er imidlertid, at en lang række belastninger betyder forøget risiko for, at børnene får sociale problemer. I undersøgelser af den sociale arv fokuseres der primært på forældrene og den nærmeste familie, og i langt mindre grad sættes der fokus på andre risikofaktorer i barnets øvrige miljø, som fattigdom, ulighed, diskrimination og undertrykkelse. Arv af sociale problemer er undtagelsen og ikke reglen. I stedet for at bruge det upræcise og uvidenskabelige begreb “social arv“, foreslår forfatterne at bruge betegnelse “chanceulighed“ til at analysere strukturelt betingede uligheder i det danske samfund. Professor på Danmarks Pædagogiske Universitet Erik Jørgen Hansen formulerer det sådan: “Det ville derfor være et fremskridt om vi i analyser af social reproduktion anvendte begrebet “livschancer“, idet betegnelsen begrænsede livschancer i højere grad end betegnelsen social arv leder analysen væk fra fokuseringen på individet og frem til fokuseringen på samspillet mellem individ og samfund.“

Pædagogisk personale og den sociale arv
Det er ikke kun på det forskningsmæssige plan, at begrebet “social arv“ er problematisk. Begrebet bliver også knyttet tæt sammen med overvejelser om, hvordan man forebygger og afhjælper sociale problemer. Forfatterne ser socialarv-begrebet som et potentielt stigmatiserende begreb, da der er meget stereotype og overordnet alt for lave eller negative forventninger til børn, hvis forældre har eller har haft sociale problemer. Det medfører ofte, at en lang række sociale omstændigheder dæmoniseres. Dermed bliver det pædagogiske personale indirekte og direkte medvirkende til at forstærke den sociale reproduktion af chanceuligheden gennem børnenes liv i daginstitutionerne.
Børn lærer i daginstitutionerne, at nogen børn har en “respektabel krop“, andre har ikke. Det “respektable“ barn lærer, at det kan være med til at differere indholdet i daginstitutionen. Det “ikke-respektable“ barn lærer, at det må underordne sig. Børn, der forsøger at få respektabilitet, ses af det pædagogiske personale som børn, de skal vejlede og tager en position som lærer/elev. Dermed bliver der en ulige adgang til respektabilitet, som deler sig efter klasse, køn og race.

Når børn forlader daginstitutionen, ved de, om deres “krop“ er anerkendt eller ej. Og de ved, at dette er en del af “hverdagens logik“
Social opdrift – social arv er på mange måder en banebrydende bog. Fordi den skærer igennem alt det ideologiske og uvidenskabelige vås, som fylder hele det offentlige rum om børns livsvilkår. For der findes ingen “social arvelov“, individers skæbne kan ikke forudses – “kun“ sociale klassers.

Flere artikler fra nr. 241

Flere numre fra 2005

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 3502 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside