Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 214 – Maj 2003 – side 12

Pakistan

Taliban i eksil vinder frem

Jan Hoby

Alt imens verdens opmærksomhed er vendt mod USA’s imperialistiske besættelse af Irak, vinder fundamentalistiske religiøse partier kraftigt fodfæste i Pakistan. Der er direkte sammenhæng mellem Bush’s “krig mod terror” og den øgede støtte til Talibans politiske fløj.

Valget i Pakistan d. 10. oktober 2002 bragte resultater, der var det stik modsatte af de ønsker og planer, som militærstyret under General Musharaf havde. De fundamentalistiske religiøse partier fik en jordskredssejr i den nordvestlige grænseprovins NWFP, provinsen der er tættest på Afghanistan. Men de fik også flertallet af stemmerne i Baluchistan og solide andele af stemmerne i to andre provinser, Punjab og Sindh.

Alle påstande fra USA efter 11. september 2001 om, at bombningen af Afghanistan ville knække Taliban, har vist sig at være forkerte. De religiøse fundamentalister, som er sympatiske overfor Taliban, som langt fra blev elimineret under USA's krig, er nu ved at vise deres folkelige basis i nabolandene. Det bliver de pakistanske masser, som kommer til at betale prisen for USA-imperialismens brutale politik i hele regionen.

MMA demonstration

Det islamiske parti MMA vinder frem i Pakistan, på sin oppositionspolitik til regeringen

Ved valget i april 2003 til parlamentets 274 sæder, fik Rådet for Aktionsenhed (MMA) 45 pladser og blev dermed det tredjestørste parti. MMA er en alliance af seks store fundamentalistiske partier og et par mindre partier, der tilsammen fik 16 % af stemmerne. I tidligere valg fik de samme partier ikke meget mere end 2 % af stemmerne.

USA sikret fremgang

For mange kom MMA’s store valgfremgang som en kæmpe overraskelse. Hovedparten af MMA’s stemmer kom fra de to provinser NWFP og Baluchistan. Disse to provinser ligger på grænsen til Afghanistan og er de mest underudviklede og tilbagestående provinser. Denne massive opbakning til fundamentalisterne er uden fortilfælde og kan alene forklares ud fra USA’s invasion af Afghanistan, fordi modstanden mod invasionen var stærkest i disse områder. De fundamentalistiske partier, som senere dannede MMA, var i denne periode de eneste politiske kræfter som opponerede mod den imperialistiske invasion af Afghanistan.

General Musharafs regime er ikke så bekymret over fundamentalisternes valgfremgang. For paradoksalt nok har det styrket USA’s støtte til ham. Det er i hvert fald, hvad hans militærregime håber på.

Washington er selvfølgelig bekymret over fundamentalisternes fremgang. USA’s Afghanistanspolitik vil sikkert lide tilbageslag, fordi NWFP er vital for udfoldelsen af USA’s Afghanistanspolitik og for deres olieprojekter.

Dannelsen af en regering, bestående af fundamentalister, er som at sætte talibanerne ved magten, mens de er i eksil. Det vil med sikkerhed skabe nye modsætninger.

Overordnet var den store stemmefremgang for de fundamentalistiske partier i MMA et udtryk for, at masserne afviste general Musharafs militærregimes politik og hans støtte til USA’s krig mod Afghanistan. Men det var også et udtryk for, at den pakistanske arbejderklasse er dødtrætte af de nationalistiske partier og deres støtte til den IMF-dikterede nyliberalistiske politik, gennemført af militærregimet. I MMA fandt de det mindst ringe alternativ.

Demokrati a la Bush

Dette er det første nationale valg i Pakistan siden general Musharaf kom til magten i et ublodigt militærkup i 1999. I fravær af et reelt alternativ til venstre måtte arbejderklassen vælge mellem to onder. Den nye regering vil ikke skabe bedre vilkår for Pakistans arbejdere og bønder. Alle partierne i Pakistan forsøger at overbevise USA og IMF om, at de kan gennemføre deres dagsordner bedre end de andre.

General Musharaf, som understøttes af USA, forsøger sig med en kosmetisk overgang til “demokrati” for at sikre legitimitet til hans ulovlige styre. Men han er næsten lige så enevældig som Saddam var. Han kan opløse parlamentet og nominere folk til centrale statslige funktioner.

Som en anden George W. Bush sikrede general Musharaf, at han ville blive ved magten som præsident for Pakistan, ved at lave forfatningsændringer lige inden valget. Kun mere lovløshed og kaos venter de pakistanske masser, så længe de ikke tager deres skæbne i egne hænder.

Flere artikler fra nr. 214

Flere numre fra 2003

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 691 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside