Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 214 – Maj 2003 – side 10

Genopbygning A/S

Jesper Høi Kanne

USA vil gøre Irak til et eksperimen-tarium i nyliberalisme – bakket op af ”koalitionens” tropper, der kan sikre de økonomiske prioriteter. Amerikanske firmaer har allerede før krigens start fået ordre for milliarder af dollars til genopbygning.

SAA artikel 21422

 

Stevedoring Services of America, en stor bidrager til det republikanske parti, fik en 36 mio. kroner stor kontrakt til drift af Iraks havne, inklusiv Umm Qasr. Firmaet fik kontrakten inden de britiske styrker fik kontrol over havnen.
Den største profitør i genop-bygningsshowet, er det Texas-baserede firma Halliburton. Firmaet har sikret sig en kontrakt til genopbygning af Iraks veje, el-kraftværker og anden infrastruktur, til en værdi af 900 mio. dollars. Et firma ejet af Halliburton, Kellogg Brown and Root, har allerede modtaget millioner af dollars, for at slukke oliebrande.
Dick Cheney, USA’s vice-præsident, er tidligere chef for bestyrelsen af Halliburton. Han forlod firmaet i 2000 for at stille op til valget med Bush. Cheney solgte sine aktier i firmaet og tjente 18.5 mio. dollars. Men han har fortsat tætte forbindelser til Halliburton, bl.a. har han aktie-optioner og står derfor til at tjene personligt på krigen.
Halliburton er ikke et nobelt selskab, der kommer for at redde Irak fra Saddam. Fra 1988-1999 havde firmaet aftaler for 23.8 mio. dollars for salget af Iraks olie, og leverede, sammen med andre firmaer, også reservedele til Iraks petroleumindustri, uden om FN sanktionerne. Nu er det Cheney der deler ud af rovet i Irak til sine rige venner.
Også lille Danmark søger at blive belønnet for sin støtte til krigen. VK-regeringen har således med et såkaldt aktstykke fra udenrigsministeriet, foreslået at der gives 170 mio. kr. til genopbygningen af Irak. VK påstår de vil give til opbygningen af vandforsyning, sanitet, skoler og hospitaler. Men øverst på listen står støtten til A.P. Møllers olieambitioner. I aktstykket hedder det: ”Ved en renovering af olieindustrien vil det være relevant at bygge på den danske erfaring særligt inden for olieudvinding og dertil relateret infrastruktur” (JP 7/4-03). Støtten til ”den nye Saddam” – den hidtil unavngivne marionet som USA vil indsætte, skal der ifølge aktstykket også gives kroner til.
Vi socialister siger at krigen blev ført for olie og at krigen er en del af imperialismen, men hvad betyder det? Den måde, hvorpå USA "får fat" på olien er, at deres store multinationale firmaer tjener på at genopbygge og drive olie udvinding, olie distribution, oliesalg, logistik og al den infrastruktur, der skal til (el, veje, havne, jernbaner, kommunikation). Amerikansk kapital tjener på reparationen af det, amerikanske soldater lige har sprunget i luften.
Så når Bush siger, at profitten fra olien skal gå til genopbygningen af Irak, så mener han at amerikanske firmaer skal have ordrerne og at kun det, der kan profiteres på skal laves. En anden måde USA vil kontrollere olien på, er ved at hæve de fleste af de økonomiske sanktioner mod Irak, mod at få lov til at beholde ”olie for mad” programmet (kører under FN). På den måde kan USA kontrollere den mængde olie Irak sælger, altså få stor indflydelse på olieprisen på verdensmarkedet – og samtidig sende en besked til Iraks befolkning: ”I får kun nødhjælp så længe vi styrer jeres olie”.
De investeringer der skal gøres i Iraks infrastruktur og industri, vil blive gjort med deltagelse af de nyliberale organisationer verdensbanken og valutafonden (VB/-IMF). Disse organisationers intervention i andre lande har ført til massiv privatisering af vand- og el-forsyning og alle offentlige servicer som sundhed og uddannelse. Dette har igen betydet enorm arbejdsløshed og fattigdom, kraftigt fald i arbejdernes realløn og skyhøje priser på basale fødevare. Det er på den måde Bush, Blair og Fogh vil ”genopbygge” et sønderbombet Irak.

Billede: Dick Cheney – USA's vice-præsident – tjener personligt penge på genopbygningen af Irak

Flere artikler fra nr. 214

Flere numre fra 2003

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Høi Kanne

Siden er vist 1414 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside