Socialistisk Arbejderavis
Nr. 204 – Juli 2002 – side 4
Bush fik blandet modtagelse i Europa
Bush var i slutningen af maj i Europa for at skaffe opbakning til sin krig mod Irak. Bush blev mødt med massedemonstrationer og manglende politisk opbakning fra toppen i Europa.
Allerede på turens første stop i Berlin var 100.000 mennesker på gaden mod Bush. Dagen efter demonstrerede yderligere 50.000. Antikrigsgrupper, De Grønne, antikapitalister, socialister og delega-tioner fra fagforeninger, bl.a. IG Metal, der lige har vundet strejker for mere i løn, var blandt de mange demonstranter.
De borgerlige i Tyskland angreb demonstrationerne i Berlin for at skade forholdet mellem Tyskland og USA. Store tyske virksomheder indrykkede annoncer med teksten ”Welcome Mr. President” i de store dagblade. Samtidig blev demonstrationerne mødt med det største politiopbud i Berlin siden 2. verdenskrig. Politiet prøvede at forbyde salget af Socialistisk Arbejderavis’ tyske søsteravis, Linksruck, på demonstrationerne. Avisens forside var: ”Uønsket: George Bush – verdens største terrorist”. På trods af forbudet solgte Linksruck 1700 eksem-plarer på den første demonstration. Der var også demonstrationer mod Bush i Paris, Moskva og Rom, dog ikke lige så store.
Den ventede franske kritik af USA udeblev – kritikken af den amerikanske ståltold, landbrugsstøtte, manglende hjælp til u-landene, USA’s støtte til Isral, trusler mod Irak, afvisninger af Kyotoaftalen og tendens til at gå enegang. Men samtidig udeblev også det løfte om støtte til krigen mod Irak, Bush havde håbet på. Det lykkedes heller ikke at få nogen konkret opbakning fra Rusland. Putin konstaterede blot tørt at han jo ikke kunne forhindre USA i at angribe.
Samtidig har USA stadig en ikke færdiggjort krig i Afghanistan. Palæ-stinensernes intifada og det blodige israelske svar forsætter med at give Bush problemer og fjender i den arabiske verden. Derfor er det nok tvivlsomt om Bush og USA tør at angribe Irak nu.
Det betyder ikke at Bush har droppet planen om en krig mod Irak. Det betyder bare at han i øjeblikket føler sig for svag til at gennemføre den, på grund af den omfattende krigsmodstand.
Er du under 30? Så støt ISU
Hvis du kan lide artiklen, så bliv støttemedlem af ISU.
Det koster kun 75 kr. for et år, og så får du Socialistisk Arbejderavis ind ad døren ca. en gang om måneden.
Hvis du melder sig ind og betaler inden 30.4, er du med til at sikre, at vi kan få støtte fra tipsmidlerne.
- 25 apr: Efter regeringsindgrebet: Gør 1. maj til protestdag
- Det mener vi: Lærerkonflikten giver klarsyn
- Hvorfor vil de faglige ledere ikke slå igen?
- Lærerne kan vinde – men ikke alene
- BUPL burde se skriften på væggen
- EL årsmøde: Kamp om den politiske hovedretning
- ”Den parlamentariske strategi med at trække regeringen mod venstre har lidt fuldstændig skibbrud”
- Kampparti eller vælgerparti?
- Reform eller revolution på EL’s årsmøde



Newsfeed