Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 177 – November 1999 – side 2

Forældrene viste vejen

Ikke mere brugerbetaling

I de to første uger af oktober var København præget af forældreprotester mod kommunens nedskæringer på daginstitutionsområdet med 4 % eller 50 mio.kr.

Gennem demonstrationer og vejblokader formåede mindst 15.000 forældre at sætte den politiske dagsorden og trække pædagogstuderende og nogle pædagoger med i kampen.

Presset fra forældreaktionerne skabte splittelte hos nedskæringspartierne, og 3 socialdemokrater stemte imod, selvom de blev truet med eksklusion.

Men d. 14. oktober blev nedskæringerne vedtaget med en stemmes flertal. I de fire bydelsråd blev nedskæringerne dog taget af bordet eller reduceret gennem presset fra aktionerne.

Svagheden i aktionerne

Svagheden ved aktionerne var, at de blev ved med at være forældreaktioner, fordi pædagogerne ikke gik i strejke. Problemet med forældreaktioner er, at de er individuelle handlinger. Hver enkelt forælder skal enten melde sig syg eller holde en fridag for at deltage. Det er uholdbart i længden.

Kampen mod de københavnske nedskæringer kunne være vundet, hvis ledelsen i de pædagogiske fagforeninger havde udvidet kampen og peget på, hvad der skulle til for at vinde, nemlig strejke blandt de ansatte.

I stedet valgte fagforenings-ledelsen at pege på det politiske system og den parlamentariske dagsorden.

Fagforeningstoppen svigter

Til Socialistisk Arbejderavis fortæller Jan Hoby, medlem af forretningsudvalget i De Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS): “Der er et stort mindretal af pædagoger, som ønsker at slås. Problemet er, at selv om de folk, som sidder i BUPL og LFS, er SFere eller Enhedslistefolk, så trækker de i den forkerte retning. De køber f.eks. argumentet om, at for hver dag pædagogerne strejker, sparer Københavns Kommune tre millioner. Derfor nøjes de med at opfordre til at stemme anderledes til kommunevalget om to år.”

“Skillelinjen går mellem dem, der sidder i fagbevægelsens top og kun tror på forhandlinger, og så os på gulvet, der tror på, at vi kan forandre noget ved hjælp af strejker og aktioner,” konkluderer Jan Hoby.

Også forældrene havde sat næsen op efter en indsats fra pædagogerne: “Jeg har talt med pædagoger, der næsten med gråd i stemmen gav udtryk for, at den bedste hjælp til os ville have været en arbejdsnedlæggelse. Jeg synes, det er ærgerligt, at pædagogerne ikke greb chancen,” siger talskvinden for Københavns Forældreorganisation Maj Rabøl Hansen.

Slaget er ikke tabt

Kampen er ikke tabt selvom Københavns Kommune kom igennem med nedskæringerne. For det første er der masser af penge i Kommunekassen.

For det andet har mange forældre, pædagogstuderende og pædagoger fået en heldel nye kamperfaringer, så spørgsmålet er om fagforeningernes ledelse næste gang kan modstå presset fra medlemmerne og undlade at pege på strejke.

Eller det kan være at medlemmernes vrede er så stor, at de strejker, selvom fagforenings-toppen ikke vil.

Billedtekst:
Pædagogstuderende demonstrerede, sammen med vrede forældre, mod nedskæringer på børnepasningsområdet.

Flere artikler fra nr. 177

Flere numre fra 1999

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1991-2000
Faglig kamp (DK): Pædagogisk personale

Siden er vist 1041 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside