[ Socialistisk Arbejderavis nr. 35 ]
Socialistisk Arbejderavis nr. 35
dec 1987

Socialistisk Arbejderavis hjemmeside

 

Forside

Simpel søgning

Udvidet søgning

Vis numre

 

Temasider

Temaer

 

Indhold nr. 35

Udskriv artikel

 

Nr. 35

Side 6
· De små kan vokse
· Der blev rørt i grøden

Side 7
· Som et siv i vinden
· Grib chancen (PdUP)

 

Hovedmenu

Internationale Socialisters Ungdom

Socialistisk Arbejderavis

Arkivet

Links

English version

   

Socialistisk Arbejderavis 35 – Side 7 – december 1987

Udskriv

VS' historie

Som et siv i vinden

af Ole M. Jensen

I arbejderbevægelsen har man altid diskuteret, om socialismen kan opnås via reformer, eller om det er nødvendigt med en revolution.

De problemer, som VS har i dag, bunder i VS' egen historie, fordi VS altid har vaklet mellem de to opfattelser. Med andre ord har VS hele tiden svinget mellem reformistisk og revolutionær politik.

VS opstod i 1967 efter interne uenigheder i SF. Seks af SFs folketingsmedlemmer ville ikke indefryse dyrtidsportioner og devaluere den danske krone. Derfor brød de med SF og dannede VS.

I udgangspunktet lå VS til venstre for SF, men VS' politik var meget uklar. Ved VS' første folketingsvalg stillede de op på SFs program, som de mente, at SF havde forladt. I de følgende år skete der dog en radikalisering af VS.

Flere kampe

I maj 68 gik ca. 10 millioner franske arbejdere i generalstrejke og studenterne lavede oprør på universiteterne. I 1969 var der store arbejdskampe i Italien, og i det hele taget var der fra 1969 en kraftig opblussen i arbejdskampe. Radikaliseringen af forskellige grupper, som f.eks. studerende var stor.

Det skete også i Danmark. Oprørske studenter og unge arbejdere væltede ind i VS.

De nye medlemmer havde mange forskelle politiske teorier, og VS blev fra starten en paraplyorganisation, hvor maoister, blomsterbørn og leninister sloges om den politiske linie.

Den første kulmination kom i 1972: Leninisterne, der ønskede at orientere VS mod arbejdernes kampe fik flertal; men ønskede ikke en organisation, hvor blomsterbørn og fagforeningsfjendske medlemmer var med. Da de ikke kunne få smidt dem ud, forlod de selv VS og dannede blandt andet Kommunistisk Forbund. Tilbage i VS var der 300 medlemmer, der skulle forsøge at rette partiet op.

Historien gentages

Den gruppe, der var tilbage i VS efter 1972, udviklede fagforeningsfjendske teorier om "fagforstening" og "mistillidsmanden". Teorierne isolerede partiet fra arbejderklassens kampe og organisationer. Imidlertid fortsatte radikaliseringen i samfundet, og nye medlemmer strømmede til. Fra 1972 til 75 voksede VS igen til 2500 medlemmer.

Blandt de nye medlemmer udviklede der sig hurtigt en ny leninistisk tendens. I maj 1975 fik de flertal for en opstramning af organisationen, og for en ny faglig politik; der sendte "fagforstenings-" og "mistillidsmandsteorierne" ud i kulden.

Det nye venstreflertal holdt sig ved magten i de kommende år - trods interne uenigheder. Uenighederne endte ofte i organisatoriske diskussioner, og førte aldrig til den nødvendige politiske afklaring.

Venstrefløjen blev i VS i modsætning til leninisterne fra 1972, der i øvrigt vendte tilbage til VS i 1979, efter at de havde forladt alle deres leninistiske synspunkter.

De store arbejdskampe, som Uniprint, Sabro ØB, Storno og B&W klub 4, der foregik i 1975 og 76 gav næring til venstrefløjen. Men i takt med, at nedgangen igennem i klassekampen, i form af færre kampe og svækket selvtillid og organisering på arbejdspladserne, blev banen åbnet for højrefløjen.

Først skrev Preben Wilhjelm en "Beskæftigelses- og betalingsbalanceplan", som foregav at kunne afskaffe underskuddet på betalingsbalancen uden at lave revolution. Wilhjelm ville lappe på kapitalismen i stedet for kæmpe for at afskaffe den.

Senere blev fraktionen Gruppe 79 dannet, blandt andet sammen med mange gamle medlemmer af Kommunistisk Forbund. De opstillede hurtigt en lang række krav, som VS skulle forsøge at få gennemført i Folketinget. Ideen om arbejderklassens kamp blev erstattet af en masse forslag til reformer. Gruppe 79 mente, at snak om revolution og marxisme var forældet.

På VS' 10. kongres i 1980 gik de gamle fraktioner på venstrefløjen i opløsning, men fastholdt alligevel flertallet. I stedet blev Faglig Fællesliste (FFL) dannet som en enhedsliste for venstrefløjen.

Reformisterne vandt

FFL afspejlede den manglende politiske afklaring, og førte reelt en syndikalistisk politik, hvor arbejderklassens direkte kamp blev set som det eneste saliggørende, mens især partiopbygningen blev skubbet i baggrunden.

På VS' 11. kongres kom midtergrupperne (Vesterbrobanden og Linie 2) og deres ideer om reformer til magten. FFL fastholdt sin styr i den faglige sektor, men mistede politisk indflydelse. VS var præget af hårde fraktionskampe frem til 1984. FFL diskuterede også internt, og var ikke i stand til at stille et stærkt alternativ op over for reformisterne. VS var igen på vej væk fra revolutionær politik.

I 1984 tog en gruppe i FFL konsekvensen, og forlod VS for at danne Internationale Socialister. Venstrefløjen havde igen forladt VS, og den spinkle gruppe, der var tilbage, (Venstreoppositionen) har netop opløst sig selv her i oktober 1987.

Ringen sluttes

I dag er de fleste i VS enige i den reformistiske politik. Diskussionen går nu på, om VS skal være et selvstændigt venstre-reformistisk parti, eller de skal slutte sig sammen med SF.

For de enkeltpersoner i VS, som stadig mener, at der skal opbygges et revolutionært arbejderparti, er der ringe håb at hente i VS. Kun i perioder med mere gang i klassekampen er større grupper i VS drejet til venstre. Selv midt i halvfjerdserne var VS ude af stand til at udvikle en revolutionær politik.

Det faktum, at VS altid har rummet for mange politiske strømninger, har umuliggjort politisk afklaring. I dag, hvor et opsving i klassekampen ikke synes lige om hjørnet, bliver VS mere og mere reformistisk. Så stærkt, at svingningerne mellem reform og revolution kan ende med, at VS igen går ind i SF.

For venstrefløjen står der derfor kun en mulighed åben. Det er at forlade VS og i stedet være med til at opbygge et revolutionært arbejderparti.

 

 

www.socialister.dk – 11. december 2018 kl. 04:20